Chokolader
LESZNO: Den danske slikproducent Toms åbner et pakkeri med 200 arbejdspladser i den polske by Leszno.

Den danske slikproducent, Toms Gruppen, har valgt at placere et pakkeri i Leszno nær Poznan, oplyser nyhedsbureauet PAP.

Toms har indgået en kontrakt om en lagerbygning på 10.000 kvadratmeter. Aftalen indeholder en option, der giver Toms mulighed for at købe bygningen.

Forhandlinger i tre måneder

Lesznos borgmester Tomasz Malepszy oplyser, at forhandlingerne om at få Toms til byen har stået på i tre måneder.

Han forventer, at pakkeriet vil beskæftige op til 220 personer i sæsonen (maj-november) og omkring 100 resten af året.