WARSZAWA: Demokrati-marchen på årsdagen for de første frie valg 4. juni 1989 har samlet mindst en kvart million polakker.
En kvart eller en halv million polakker til demonstration?
Den store 4. juni march – der har samlet hele den polske opposition for første gang – har haft overvældende stor tilslutning. I front for demonstrationen var helten fra 1989, tidligere præsident Lech Walesa – borgmesteren i Warszawa og præsidentkandidat Rafal Trzaskowski – og oppositionsleder, statsministerkandidat og tidligere EU-præsident Donald Tusk.
(Fortsættes under)
Demonstrationen – eller marchen – blokerer for trafikken i Warszawa, og har været – og er stadig – et tilløbsstykke uden lige. Men i det delte Polen, kan man heller ikke blive enige om antallet af deltagere.
(Fortsættes under)
Arrangør: En halv million polakker
Arrangøren af 4. juni marchen skønner, at der klokken 15.00 var cirka en halv million polakker med i optoget. Ifølge det uafhængige medie onet.pl – der har foretaget beregninger ud fra luftfotos – er tallet cirka 300.000. Det regeringskontrollerede nyhedsbureau PAP skriver derimod at arrangøren er fyldt med løgn, da der højest er mellem 100.000 – 150.000 deltagere i marchen. Men fra bystyret og deltagere som polennu.dk har talt med, bekræftes det høje deltagerantal.
– Warszawa er fuldstændig tætpakket. Jeg har ikke set så mange mennesker i hovedstaden ved tidligere demonstrationer før, siger den kendte tv-vært og debattør Grzegorz Nawrocki til polennu.dk.
En talskvinde for Warszawa Rådhus siger:
– Jeg mindes ikke, at der nogensinde har været så stor en march i Warszawa. Vores sikkerhedstjenester og politiet holder orden, og tager sig af deltagernes sikkerhed. Og her er virkelig sikkert, og ingen hændelser er blevet registreret, siger Monika Beuth, talskvinde for Warszawa by til onet.pl.
Hyldest til Lech Walesa
– Det her er en hyldest til den polske visdom og det mod, der vandt valget i 1989 (Lech Walesa og Solidarnosc, red.). Derudover bekræfter det vores drøm om et land, hvor friheden ikke må trues og hvor der ikke sættes spørgsmålstegn ved det. Det er den klare besked til valgkampen i år.
– Jeg håber, at det også bliver sejrrigt, siger tidligere præsident Bronislaw Komorowski til dagens march.
Donald Tusk: Ondskaben breder sig
En af dagens hovedpersoner, Donald Tusk sagde i sin tale:
– Hver dag, uge og måned breder ondskab sig i vores land, og der er stadig nogen der påstår, at sådan noget ikke sker i Polen, og at vi intet har at bekymre os om. Jeg vil gerne sige til dem: Vi har meget at bekymre os om, vi kommer til at bekymre os endnu mere om det. Det er ren ondskab vi ser, og den ondskab vil vi besejre den 15. oktober.
– Ingen anstændige mennesker i Polen kan lukke øjnene for det onde, sagde Tusk.
– Vores skæbne er i hænderne på mennesker, som burde fjernes fra magten lige nu, fastslog oppositionslederen ved 4. juni marchen i Warszawa. Der er ikke udskrevet valg i Polen, men i lighed med polennu.dk gætter Donald Tusk tilsyneladende også på den 15. oktober, som valgdato.
Ikke demonstration mod Tusk-loven
Den danske tv-station TV-2 oplyser fejlagtigt, at dagens marcher er en protestdemonstration mod den nye Tusk-lov. Det er ikke korrekt.
4. juni marchen har været planlagt længe før Tusk-loven, og fra begyndelsen også med de tre hovedpersoner i front; Lech Walesa, Rafal Trzaskowski og Donald Tusk. polennu.dk har søndag formiddag meddelt TV-2 at oplysningen er ukorrekt.
(Fortsættes under)
#Marsz4czerwca. Idziemy razem. Z @donaldtusk, z Lechem Wałęsą, z przyjaciółmi ze strony demokratycznej. Z całym morzem ludzi dobrej woli z każdego zakątka kraju. Idziemy dla wolnej, demokratycznej, europejskiej Polski. Idziemy po zwycięstwo! ✌️🇵🇱 pic.twitter.com/MkbrkoexxQ
— Rafał Trzaskowski (@trzaskowski_) June 4, 2023
Tusk-lov samler oppositionen
Til gengæld har den nye Tusk-lov fået de øvrige oppositionspartier til at melde sig under fanerne, og det er derfor en samlet oppositions der har meldt sig under fanerne til 4. juni marchen. Så ingen tvivl om, at Tusk-loven har fået flere til at deltage i demonstration i dag. Ikke alene i Warszawa, men i flere større polske byer og i byer over hele verden, hvor man med rette er bekymret for Kaczynski-regeringens anti-demokratiske kurs for Polen.
En ny måling viser, at 40 procent af polakkerne ikke længere mener, at Polen er et demokratisk land.
✌️Idziemy do tych wyborów, żeby zwyciężyć, rozliczyć, naprawić ludzkie krzywdy i pojednać polskie rodziny.#PolskaWNaszychSercach @donaldtusk#Marsz4czerwca pic.twitter.com/9dr65Pn9kl
— PlatformaObywatelska (@Platforma_org) June 4, 2023
LÆS OGSÅ: Tusk-loven har samlet polakker til dagens protestmarch