De tre kors på pladsen foran skibsvæftet i Gdansk, der er opstillet til minde om de der døde under strejkerne på værftet i 1970. Foto: Martin Bager, polennu.dk.
GDANSK: I 1970 mistede adskillige arbejdere livet på Lenin-skibsværftet i Gdansk, da de kommunistiske myndigheder greb ind med vold. I disse dage markeres begivenhederne flere steder i Polen.
I disse dage er der arrangementer flere steder i Polen, til minde om de polakker der mistede livet, da arbejdere strejkede på Lenin-skibsværftet i Gdansk i december 1970.
Tre kors for 1970
De tre kors på pladsen foran den mest kendte indgang til skibsværftet i Gdansk, er til minde om de arbejdere, der døde under opstanden i 1970. De tre kors var eet af kravene fra Lech Walesa og hans bagland, da han ti år senere, samme sted, opstillede 21 krav til myndigheder.
Historisk aftale
Det var også her, at Lech Walesa indgik en historisk aftale den 31. august 1980 med myndighederne om de første frie fagforeninger, der første til dannelse af Solidarnosc. Men det nyvundne holdt kun frem til december 1981, hvor myndighederne arresterede Solidarnosc medlemmer og indførte krigsretstilstand.
Læs mere om Solidarnosc på dansk her.
Flere udstillinger er allerede åbnet i forbindelse med 40 året for strejkerne i 1970. Vi bringer her et uddrag af arrangementerne i kystbyerne i de kommende dage. Læs også uddrag fra bogen Balladen i Gdansk nederst på siden, om hvad der skete dag for dag i december 1970.
Torsdag, 16 december
kl. 15.30 – dokumentarfilm om december ’70 på den polske kyst. Sted: Piotra Skargi 14, Szczecin.
kl. 17.00 – præsentation af bøger om oprør i december 1970. Sted: Piotra Skargi 14, Szczecin.
kl. 17.00 – ’December Sange’ – en koncert med de glemt sange, der blev sunget af de strejkende i Szczecin i december ’70. Sted: Koncert Studio i den Polske Radio Szczecin, Niedziałkowskiego Szczecin.
kl. 17.30 – film ’Skarga’ instrueret af. Jerzy Wojcik. Sted: IPN hovedkvarter i, ul. Peter Klager 14, Szczecin.
Fredag, 17 december
kl. 9.00-15.00 – Unge til unge. Studerende i Szczecins skoler snakker med elever om december ’70
kl. 10.30 – ceremonien ved mindestenen ’Engel af Frihed’på Solidarnosc Plads
kl. 11.00 – march fra Solidarnosc til pladsen foran værftet
kl. 17.00 – en udstilling ”Den Oprørske By. Szczecin fra december ’70 til januar ’71”
kl. 18.00 – Messe i St. Jakub Kirke i Szczecin
Lørdag, 18 december
kl. 10.00 – afsløringen af ny mindepladen for ofrene i december ’70 på kirkegård i Szczecin
kl. 11.45 – åbning af udstillingen ’Ukendt december 1970 i Szczecin’
kl. 12.00 – Officielt
– Tildeling af priser
– Galla koncert “Sekstens Symphony”
kl. 13.00 – paneldiskussion under overskriften: Oprørs anatomi. Deltagere: Eryk Krasucki, Piotr Brzeziński, prof. dr. hab. Jerzy Eisler og dr. Marcin Stefaniak.
Læs uddrag fra bogen ’Balladen i Gdansk’ om opstanden i december 1970 herunder:
Flere uroligheder
Levevilkårene blev dårligere og dårligere i Polen. Utilfredsheden voksede og uløste hyppige slagsmål mellem grupper af borgere og politi. I 1968 protesterede studenter i Warszawa mod myndighederne med krav om frihed og bedre forhold. Den slags ulovligheder passede ikke de østeuropæiske magthavere, og det endte i gadekampe, der kostede adskillige menneskeliv og sårede, og mange af studenterne blev fængslet på ubestemt tid.
To år senere gik det galt igen. Regeringen fortalte i radio og tv, at der ville komme prisstigninger på en lang række varer,
som en del af en større reformpakke, der blandt andet betød, at arbejdernes lønforhøjelser skulle komme gennem øget produktivitet, målt på virksomheden under et. På grund af det omfattende bureaukrati og kammerateri var der ingen polakker, som havde tillid til at det gav mere i lønningsposen, og protester og strejker fulgte i kølvandet. Da reformen var et diktat fra den øverste ledelse, blev det ’glade’ budskab udsendt til alle formænd for kommunistpartiet til oplæsning på alle arbejdspladserne.
På Lenin-værftet i Gdansk blev der holdt møde med deltagelse af viceregeringschefen, Stanislaw Kociolek. Han gjorde
det klart over for de utilfredse arbejdere, at det var strafbart og imod samfundets orden at modarbejde reformer, så han så ingen ide i at forhandle med arbejderne om indholdet. De toner brød man sig ikke om på det stolte skibsværft i havnebyen. Da natholdet mødte på arbejdet, startede de en strejke. Der var igen udsigt til ballade i Gdansk.
Ny ballade i Gdansk
Dagen efter strejkede alle skibsværftsarbejdere i Gdansk og på værftet i nabobyen Gdynia. Begge arbejdspladser var blandt kommunistledernes stoltheder og mønstereksemplarer, så vreden var stor i den polske top. Men det var den også blandt arbejderne. I Gdansk gik tusinde vrede arbejdere til byens rådhus for at protestere, men de blev mødt af et stort politiopbud, der brutalt satte ind overfor demonstranterne. Nogle blev dræbt, andre såret – og mange endte i fængsel på ubestemt tid.
Arbejdernes oprør bredte sig til flere egne i kystområdet, og på ordre fra kommunistchefen blev der sat hårdt ind mod de strejkende.Forsvarsministeren, general Jaruzelski, var imod magtanvendelsen, der fik tragiske følger. I dagene efter skød det væbnede politi, ZOMO’erne, på demonstranterne uden for flere arbejdspladser i kystområdet ud til Østersøen. Myndighederne oplyste bagefter, at 45 var blevet dræbt, at der var over tusinde sårede, og mindst 3.000 strejkende var havnet i fængsel. Men i virkeligheden var antallet af ofre sikkert langt større. For at dække over tragediens omfang kørte politiet mange af de sårede væk fra ’kamppladserne’og flere af de døde blev lagt i sorte plastiksække og begravet i en fælles grav.
Myndighederne var dygtige til at skjule sandheden, når et oprør i landet blev slået ned, men denne gang blev massakren et problem for den kommunistiske ledelse, og den polske statschef, Gomulka, blev afsat efter at have stået i spidsen for Polen i mange år.
Ny leder skaber ro og velstand
Gierek blev den nye partichef, der skulle genoprette tilliden til kommunisterne efter de voldelige overgreb på arbejderne i Gdansk. En af hans første opgaver, var et besøg i de områder ved kysten ud til Østersøen, hvor politiets brutale overgreb i december 1970 var gået værst ud over befolkningen. Gierek undskyldte på nationens vegne for, at der var blevet åbnet ild mod de strejkende, og lovede fred og fremgang. Han talte til værftsarbejderne og lovede dem en årlig vækst på mindst 10%, og appellerede til fred og forståelse for gennemførelsen af de reformer, der var en forudsætning for øget velstand til gavn for alle polakker. Gierek blev ekstra populær, da han tilbagekaldte den reform og de prisstigninger, der var blevet varslet i december, og som udløste strejkerne. De strejkende genoptog arbejdet, undtagen i byen Lodz, hvor en gruppe kvinder ikke var tilfredse med den nye statschefs løfter.
Uddrag fra bogen ’Balladen i Gdansk – vejen til et nyt Europa’
