42.000 tilskuere støtter polsk sværvægter i titelkamp

    Polen_gør_klar_til_boksebrag_i_Wroclaw

    40 årige Vitali Klitschko er 15 kilo tungere og 28 centimeter højere end den seks år yngre Tomasz Adamek. Foto tomaszadamek.com


    WROCLAW: Den polske sværvægter Tomasz Adamek skal i aften forsøge at erobre WBC titlen fra ukrainske Vitali Klitschko


    Det nye fodboldstadion i Wroclaw bliver i aften rammen om en kamp om verdenmesterskabet i sværvægtsboksning.

    42.000 har købt billet til kampen på det kommende EM-stadion, og hovedparten forventes at støtte de polske udfordrer, Tomasz Adamek.

    Brug for opbakningen

    Han får formentlig brug for opbakningen i kampen mod mesteren Vitali Klitschko.

    Ukraineren har i løbet af sin karriere vundet 42 kampe, heraf 39 på knock-out. Han har tabt to kampe.

    Har spist sig op i sværvægt

    Tomasz Adamek er noteret for 44 sejre, 28 af dem på knock-out, mens det kun er blevet til et enkelt nederlag.

    Han har dog bokset de fleste af sine kampe i cruiservægt og letsværvægt, hvilket har fået Vitali Klitschko til at bemærke:

    – Du skal være født som sværvægter. Tomasz Adamek er kun kommet op i klassen ved at spise som en sværvægter.

    Vinder på hurtighed

    Polakken mener til gengæld, at det giver ham andre fordele at være mindre end sin modstander.

    – Jeg klarer ham med min hurtighed. Så enkelt er det, siger han.

    Klitschkos bror er også mester

    Flere konkurrende bokseforbund kårer verdensmestre i de forskellige vægtklasser.

    Vitali Klitschkos bror, Wladimir, har titlen i tre andre forbund: IBF, WBO og WBA.