WARSZAWA: Juledag – fredag – er 43 procent af alle corona-test der er gennemført i Polen positive. 240 er døde med corona i i kroppen.
De polske myndigheder oplyser juledag at antallet af nye corona-smittede er 9.077 bekræftede tilfælde. Til dagens smittetal blev der gennemført 21.002 test.
Polen er det land i verden, hvor der gennemføres færrest test – og det sted i verden hvor andelen af positive test er højest. I Polen bliver man kun testet, hvis man har flere symptomer på covid-19 syge. Ellers skal man selv betale for testen. Derfor det relative lave antal test.
43 procent corona-test positive
Dagens tal betyder at 43 procent af prøverne var positive. Det tilsvarende tal i Danmark er 3 procent, et tal der har fået den danske regering til at slå alarm.
Værst i Warszawa
Stigning i antallet af smittede er størst i byerne; Warszawa (1.166), Poznan (1.045) og Szczecin (990). Dagens tal bringer det samlede antal smittede i Polen op på 1.249.079.
LÆS OGSÅ: CORONA I POLEN – DAG FOR DAG
240 er døde
Dagens antal døde med covid-19 i kroppen er højt med 240 døde. I alt er 26.992 polakker nu døde med covid-19 i kroppen. Den triste rekord under hele pandemien er 676 døde på en dag. Det var den 25. november.
Corona indlagte og raske
Der er i dag 16.735 personer indlagt med covid-19 på polske hospitaler, 1.603 af dem i respirator. 162.608 mennesker er i karantæne. 984.683 personer er blevet erklæret raske, efter at have være covid-19 syge.
FØLG CORONA-UDVIKLINGEN LIVE I POLEN HER
Mere corona-nyt fra Polen? Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp under denne corona-pandemi.