431 er døde – 32 procent positive corona-test

Døde
Flere døde. Torsdag er de polske corona-dødstal igen høje. 32 procent af alle covid-19 test er positive. Udviklingen i smittespredning er nu værst i Poznan. Foto: Justyna Krawczyk.

WARSZAWA: Torsdag er antallet af døde med corona i kroppen højt med 431 personer. 32 procent af covid-19 test er positive.


De polske myndigheder oplyser torsdag at antallet af nye corona-smittede tilfælde er på 11.953. Til dagens smittetal blev der gennemført 37.000 test.

Polen er det land i verden, hvor der gennemføres færrest test – og det sted i verden hvor andelen af positive test er højest. Polen er ikke med i den seneste europæiske opgørelse over antal corona-tilfælde. I Polen bliver man kun testet, hvis man har flere symptomer på covid-19 syge. Ellers skal man selv betale for testen. Derfor det relative lave antal test.

32 procent

Dagens tal betyder at 32 procent af prøverne var positive. Det tilsvarende tal i Danmark er nu på 3,5 procent, et tal der har fået den danske regering til at indfører nye restriktioner.

Værst i Poznan

Stigning i antallet af smittede er størst i byerne; Poznan (1.555), Warszawa (1.318) og Bydgoszcz (1.138). Dagens tal bringer det samlede antal smittede i Polen op på 1.171.854.

LÆS OGSÅ: CORONA I POLEN – DAG FOR DAG

431 er døde

Dagens antal døde med covid-19 i kroppen er højt med 431 personer. I alt er 24.345 polakker nu døde med covid-19 i kroppen. Rekorden under hele pandemien er 676 døde på en dag.

Indlagte og raske

Der er i dag 18.707 personer indlagt med covid-19 på polske hospitaler, 1.721 af dem i respirator. 203.638 mennesker er i karantæne. 903.349 personer er blevet erklæret raske, efter at have være covid-19 syge.

FØLG CORONA-UDVIKLINGEN LIVE I POLEN HER