47 dræbt på vejene i lang weekend

    politi_i_gdansk_polen_martin_bager_polennu

    Politiet har været vidner til flere ulykker i den forlængede august-weekend i år end sidste år. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


    WARSZAWA: Flere dræbte i år end sidste år på vejene i Polen i den forlængende august-weekend.


    47 mennesker blev dræbt på de polske veje i den forlængende weekend fra onsdag til søndag under den nationale helligdag, 15. august, som blandt andet er en hyldest til Jomfru Maria.

    Mere politi

    På trods af mere politi på vejene – også i civil – så var der flere ulykker og trafikovertrædelser end året før.
    I år blev det til 507 ulykker med 634 kvæstede og 47 døde, mens det i den forlængede august-weekend sidste år blev til 405 ulykker, 548 kvæstede og 41 døde.

    Stigning i alkohol

    Der blev taget flere spritbilister i år. I den forlængede weekend stoppede politiet 2.800 tilfælde af bilister med for meget alkohol i blodet. Sidste år var det 2.400.

    Vand også farligt

    Ved havet og i de polske søer og floder, døde 12 mennesker i den forlængede weekend, og det får det samlede dødstal for august op over 100. Indtil nu er 371 mennesker druknet i Polen i år.