Årets største festival for polsk film

    film_festival_for_polsk_film_i_Gdynia_i_Polen

    Filmen Man ønsker at leve om den handicappede dreng Mariusz deltager i konkurrencen om De Gyldne Løver efter tidligere på året at have vundet hovedprisen på Montreal Film Festival. PR-foto.


    GDYNIA: Den polske filmverden er samlet i Gdynia ved Østersøkysten for at hylde polsk film og kæmpe om prisen for årets bedste film.


    14 film deltager i hovedkonkurrencen om De Gyldne Løver, der uddeles lørdag på film festivalen i Gdynia. Festivalen begynder i dag.

    Juryen på festivalen i år består blandt andre af sværvægtere inden for polsk film som Agnieszka Holland og Janusz Glowacki.

    Største festival for polsk film

    Den årlige film festival i Gdynia er den største festival, der afholdes for polske film. Her mødes instruktører, skuespillere og anmeldere, og der gøres status over årets største film.

    Prisvinder

    I hovedkonkurrencen deltager blandt andet filmen Man ønsker at leve af Maciej Pieprzyca, der vandt hovedprisen på årets film festival i Montreal. Filmen omhandler en handicappet dreng, der sammen med sine forældre nægter at anerkende lægernes dom. En anden film i konkurrencen er Ida af Pawel Pawlikowski om en jødisk pige, der i 1968 opsøger forældrenes historie under krigen. Ida deltager også i konkurrencen på London film festival i disse dage.

    120 film

    I alt vises 120 polske film på årets festival. Udover hovedkonkurrencen vises film af unge instruktører, uafhængige polske film og polske film klassikere, der er restaureret og digitaliseret.

    Science fiction

    Et særligt tema på årets festival er viet til klassiske polske science fiction film fra 1960’erne og 1970’erne af manuskriptforfattere som Stanislaw Lem og instruktører som Janusz Majewski og Andrzej Wajda.

    LÆS MERE
    Eksternt link: Gdynia Film Festival (engelsk)