Advarsel om hårde vinde, regn- og haglbyger

Der er varsel om hårde vinde, haglbyger og farlige vejr fænomener, allerede fra mandag morgen, oplyser IMGW. Arkivfoto.

WARSZAWA: Polens meteorologiske institut IMGW advarer om hårde vinde, regn- og haglbyger fra mandag morgen.


Der er varsel om hårde vinde, regn- og haglbyger over det meste af Polen fra mandag, hvor der ventes store ændringer i vejret.

Mandag kommer det pludselige vejrskifte, og temperaturen vil stige op til 33 grader. Om eftermiddagen kommer der hårde vinde og voldsomme storme i det mest af landet.  Det betyder også stærk kuling, meget regn og risiko som store haglbyger.

(Fortsættes under)

Kraftigt uvejr har skabt kaos og oversvømmelser

Hårde vinde fra dagens start

Allerede først på dagen mandag, kan der komme byger og tordenvejr i vest og nordvest, men det vil stadig være svage og spredte fænomener. I andre regioner forudser IMGW masser af solskin fra morgenstunden, og temperaturen stiger hurtigt.

Op ad dagen er der stor risiko for voldsomme storme, og sidste på dagen når vindene de sydøstlige områder. Derudover forventes risikoen for nedbør og lynnedslag at stige time for time. I stormprognosen oplyser IMGW, at forholdene (selvom der er usikkerheder) kan indikere dannelsen af de hidtil stærkeste storme i år, som vil virke selvforstærkende i styrke.

Hagl på 5 cm

Prognoserne for et bælte fra Warmia til Schlesien og Małopolska ser særligt farlige ud. Under tordenvejret ventes meget kraftig vind, der nogle steder overstiger 100 km i timen, og der vil også være store hagl med en diameter på omkring 5 cm. Det bliver kortvarigt, men meget intenst. Der er risiko for hvirvelvinde i samme område.

(Fortsættes under)

Fire personer dræbt af uvejr i Polen

Natten mellem mandag og tirsdag

Der kommer også voldsomme storme natten mellem mandag og tirsdag, der følges med hagl, regnskyl og kuling. I første omgang primært i det østlige og sydøstlige Polen. I anden halvdel af natten forventes de voldsomme vejr fænomenerne at blive svækket for til sidst helt at forsvinde.

I vest vil det derimod fra aften til morgen være tørt og klart med et let skydække. Kun ved Østersøen er der stadig mulighed for få regnbyger.

LINK: Polens meteorologiske institut (IMGW)

Voldsomme oversvømmelser lukker grænseovergang

Støt frie medier – støt polennu.dk. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00  Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.