Alarmerende højt forbrug af engangs e-cigaretter

Forbruget af e-cigaretter er steget markant i Polen, og især mindreårige har fundet interesse for engangs e-cigaretter. Arkivfoto.

WARSZAWA: Forbruget af engangs e-cigaretter eksploderer i Polen sammenlignet med nabolande. Hver fjerde mindreårig polak har prøvet e-cigaretter.


Forbruget af e-cigaretter i Polen eksploderer. I år ventes polakkerne at bruge 1,2 milliarder zloty på engangs e-cigarretter – det er en stigning på 5,5 procent i forhold til sidste år. I Tyskland var vækster på 2,1 procent, i Tjekkiet 4,3 procent og i Slovakiet 5,0 procent.

(Fortsættes under)

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og data der er offentliggjort af børnenes ombudsmand, så er de polske mindreårige i Polen blandt verdens største forbrugere af e-cigaretter. I aldersgruppen 12 til 15 år, har 25 procent af pigerne et forbrug af de elektroniske cigaretter, men det for drengenes vedkommende er 21 procent, der forbruger e-cigaretterne.

De populære e-cigaretter importeres fra Kina, hvor de er forbudt. Det skønnes at Kina solgte engangs e-cigaretter for 2,3 milliarder US-dollars.

Forbud mod e-cigaretter

Medicinske eksperter anbefaler, at der hurtigst muligt indføres et forbud mod salg af engangs-e-cigaretter. Det årlige salg alene i Polen er 100 millioner.

Professor Krzysztof J. Filipiak, MD, ph.d., kardiolog, internist og klinisk farmakolog siger til det polske nyhedsbureau PAP:

– Kontrollen af salget af produkter med nikotin til mindreårige virker ikke, og kinesiske engangscigaretter oversvømmer vores marked. Et forbud mod salg af engangs-e-cigaretter – primært dem med smagsstoffer, der tiltrækker mindreårige – er en presserende nødvendighed. Vi opfordrer til handling så hurtigt som muligt, og vi beklager meget, at dette problem ikke er blevet løst gennem lovgivning sommerferien, siger professor Filipiak.