Ambassadørkritik af danske fordomme overfor polakker

    polen_ambassadoer_studier

    Polens ambassadør i Danmark Henryka Moscicka-Dendys mener det er en stor fejl, at fjerne uddannelserne i polsk på danske universiteter. Sprog og kulturforståelse er vigtig for fremtiden mener den polske ambassadør i København, der er aktiv i debatten om forståelsen mellem danskere og polakker. Arkivfoto.


    KØBENHAVN: Polens ambassadør i Danmark langer fredag ud efter danske fordomme og beslutningen om at lukke for polsk studierne.


    I Berlingske fredag siger Polens ambassadør Henryka Moscicka-Dendys at danskerne stadig ser polakkerne som bygningsarbejdere og jordbærplukkere. Kritikken kommer i kølvandet på beslutningen af at lukke ned for de polske uddannelser i Danmark, som polennu.dk tidligere har skrevet om. Polens ambassadør har skrevet til København Universitet om sagen.

    LÆS OGSÅ
    polennu.dk: Ambassadør: Dybt beklageligt at uddannelser lukkes

    Ikke hverdagskost

    Det er ikke hver dag, at en ambassadør fra et stort EU-land skriver et åbent brev til et dansk universitet og beklager, at det lukker uddannelser, skriver Jyllands-Posten fredag.

    – Det er ikke bare vigtigt for os. Det er også vigtigt, fordi vi er medlemmer af den samme europæiske union. Det er vigtigt for os at forstå hinanden. Jeg ser gerne mit land og Danmark som naboer med et normalt naboskab som det, Danmark har med Tyskland og Sverige, siger Henryka Moscicka-Dendys.

    Stereotyper

    – Jeg oplever stadig stærkt stereotypiske opfattelser af polakker og manglende viden om Polen. Det skyldes delvist historien og jerntæppet, men det blev altså revet ned for mange år siden. Folk har det stadig med at se Polen som et land med billig arbejdskraft, bygningsarbejdere, jordbærplukkere og landbrugsmedarbejdere. Ikke som et land med spændende arkitektur og kultur, forskning og som et interessant rejsemål, siger ambassadøren.

    LÆS OGSÅ
    polennu.dk: Kritik af medier og politikere


    Dansk erhvervsliv kan

    Henryka Moscicka-Dendys understreger dog, at dansk erhvervsliv godt ved, at Polen er meget mere. Der er cirka 500 danske virksomheder i Polen. I 2015 var Danmarks niendestørste handelspartner Polen med en eksport for 18,4 milliarder kroner, og såvel import som eksport er stigende, understreger hun.

    LÆS OGSÅ
    polennu.dk: Polen kan blive et af Danmarks vigtigste eksportmarkeder

    – Men den brede opfattelse er stadig stereotyp. Jeg ser gerne, at forholdene menneske til menneske afspejler det handelsmæssige forhold, der er mellem vores lande, siger hun.

    LÆS MERE
    Berlingske: Danskere ser stadig polakker som bygningsarbejdere og jordbærplukkere