Shopping_polen_maja_gionnaccoro_polennu
WARSZAWA: Økonomer fra 15 store polske banker, forudser at Polen får stor økonomisk vækst i år.

Polens økonomi vil have en vækst på over 3 procent i år, siger økonomer samstemmende fra de 15 førende banker i Polen.

Ikke et boom

Det er finansavisen Puls Biznesu der har offentliggjort vurderinger, og avisen skriver også, at økonomerne ikke forventer, at der kommer et boom i Polen, men at udsigterne for 2014 er gode.

Blandt de bedste i EU

Analytikerne mener, at vækstraterne i Polen bliver blandt de bedste i EU i 2014.

Ifølge undersøgelsen forventes lønningerne i Polen at stige med 3,8 procent i år.

Mindre arbejdsløshed

Økonomerne forventer også et mindre fald i arbejdsløsheden, som anslås til at falde til 13,2 procent.

Privatforbruget ventes at stige med 2,3 procent, hvilket i så fald, bliver den højeste stigning i tre år, skriver Pulz Biznesu.