
GDANSK: Anden Verdenskrig begyndte i dag for 87 år siden. Den 1. september 1939 kl. 4.45 blev det første skud affyret.
Anden Verdenskrig begyndte i dag for 87 år siden. Den 1. september 1939 kl. 4.45 sejlede det tyske kanonskib Schleswig-Holstein ind i havnen i Danzig – i dag Gdansk. Her åbnede tyskerne ild mod de polske grænsevagter og Westerplatte fæstningen.
Massiv invasion
Ilden blev besvaret, men i timerne efter rykkede en massiv tysk hær ind i Polen. Tyskland og Sovjetunionen havde lavet en ikke-angrebsaftale og havde i den forbindelse aftalt at dele Polen mellem sig. Selv om polakkerne kæmpede tappert, var fjendens overmagt af ildkraft for overvældende for den dårligt udrustede polske hær, selv om der blev kæmpet fra polsk side. Dagen efter indtog tyskerne Warszawa, mens de stadig holdt stand på Westerplatte.
Første offer
Royal Air Force kom polakkerne halvhjertet til hjælp, men de eneste bomber der bliver kastet, er ved Esbjerg havn, hvor en bliver dræbt og tre sårede. Den britiske navigatør tog fejl af Esbjerg og Gdansk. Dermed var de første civile ofre for Anden Verdenskrig på dansk jord.
Tyskland og Rusland skulle dele Polen
Den 17. september gik den Røde Hær ind i Polen fra øst, og indfangede og dræbte og udslettede den polske elite, for igen af fjerne Polen fra landkortet.
Den 3. september erklærede Frankrig og Storbritannien krig, på grund af Nazitysklands angreb på Polen.
Regering i London eksil
Regeringen og den militære ledelse i Polen flygtede i eksil i London. Landet blev delt af to brutale besættelsesmagter, mens alverdens øjne var rettet mod Tyskland, der angreb det meste af Europa.
Stalin og Hitler ophævede senere deres ellers så tætte samarbejde, da tyske tropper i sommeren 1941 angreb Sovjetunionen gennem Polen og andre østlige områder. Under Anden Verdenskrig gennemførte Sovjetunionen og Tyskland etniske udrensninger overalt i de polske områder.
Sendt til udryddelse
Polakker blev af tyskerne sendt til koncentrationslejre og af sovjetrusserne til arbejdslejre blandt andet i Sibirien. Polske intellektuelle blev henrettet. De tyske nazister begik massemord på tre millioner polske jøder og to millioner ikke-jødiske polakker. Mere end 250.000 civile polakker blev deporteret til Sovjetunionen, hvor mange af dem omkom.
Den polske modstandsbevægelse var omfattende og udførte operationer i hele det besatte Europa og som et af de få besatte lande, nægtede Polen at samarbejde med Tyskland, hvilket man f.eks gjorde i Danmark – til manges forargelse.
Polske tab
Den polske eksilregering i London ledede både de polske tropper i udlandet og modstandsbevægelsen i Polen. For det polske folk betød Anden Verdenskrig, at en femtedel af landet gik tabt, befolkningstallet blev reduceret med en tredjedel, landets elite blev neutraliseret, flere dyrebare kunstskatte blev ødelagt og Polens nationale formue blev kraftigt reduceret.
Aftaler mellem sejrherrerne
Som en konsekvens af de aftaler, der blev indgået om Europas fremtid efter krigen, på konferencerne i Teheran, Jalta og Potsdam om Europa, overtog Sovjetunionen store polske områder i ost – og Polen blev tvunget ind i den sovjetiske zone og underlagt Moskva.
Stalin havde lovet sin vestlige venner at gennemføre demokratiske folkeafstemninger i Polen, så polakkerne selv frit kunne afgøre deres egen fremtid. Det valgte deltagerne at tro på, da de hver især havde egne problemer, der syntes større end polakkernes.
Sovjetunionen sætter sig på Polen
Sovjetunionen overtog uden international modstand kontrollen med Polen. Forst ved at afbryde forbindelserne til eksilregeringen, for derefter selv at oprette en ny den såkaldte “Lublin regering’. Året efter krigens afslutning blev der gennemført en folkeafstemning, der havde til formål at legitimere kommunisternes magt over landet. Afstemningen, som blev forfalsket af myndighederne, gav den nye kommunistiske regering et folkeligt mandat. Det betød afskaffelse af parlamentets ene kammer og en ‘blåstempling’ fra befolkningen af en stram socialistisk politik. De frie bønder blev generet med brandbeskatninger, og al privatøkonomi blev gradvist overtaget af staten.
”Demokratiske” valg i Polen
I 1947 efter skulle der igen være ‘demokratiske’ valg i Polen. Denne gang til parlamentet. Ifølge det officielle valgresultat deltog 90 procent af polakkerne i valget. 80 procent af dem stemte på den kommunistiske valgalliance, 5 procent på Arbejderpartiet, som var styret af kommunisterne, og kun 10 procent stemte på oppositionspartiet, Det Polske Folkeparti. Mange havde imidlertid boykottet valget i protest, og det var synligt for enhver, at myndighederne havde manipuleret med resultat. De fleste polakker havde stemt på det polske folkeparti.
Krigen slut i 1990
For polakkerne og mange andre europæere, sluttede Anden Verdenskrig først i 1990. Indtil da var Europa opdelt i to store blokke, der blev mere tydelig fra 1961, da Berlin-muren blev bygget.
Vest (medlemmer af NATO): USA, Danmark, Storbritannien, Belgien, Canada, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge og Portugal.
Øst (medlemmer af Warszawa-pagten): Sovjetunionen, Polen, DDR, Albanien, Bulgarien, Ungarn og Rumænien.
Imponerende museum
Verdens største museum om Anden Verdenskrig, åbnede i 2014 i Gdansk. Det er et imponerende museum, og den nominerede tid for at se det hele er syv timer.
LINK: Museum om Anden Verdenskrig i absolut verdensklasse

