Andrzej Duda

duda_i_szczecin_przemek_golynski_polen_polennu

Andrzej Duda er født den 16. maj 1972 i Krakow i det sydlige Polen. Som færdiguddannet jurist fra Jagiellonski Universitet arbejdede han som universitetslærer, og blev i 2005 Ph.D.

Hans politiske karriere startede efter parlamentsvalget i 2005, hvor han samarbejdede med Lov og Retfærdighedspartiet (PiS). Som partiets rådgiver deltog han i parlamentets arbejde.

Fra 2006 til 2007 var han vice-justitsminister og i 2007 blev han valgt som medlem af stabstribunalet for det polske parlaments underhus Sejmen.

I 2008, da Lech Kaczynski var præsident, arbejdede han som viceminister for præsidentens kontor. Han sagde op, da Bronislaw Komorowski blev valgt som præsident i 2010. Efter parlamentvalget i 2011 blev han medlem af Sejmen og i en periode var han også talsmand for Lov og Retfærdighedspartiet (PiS).

Andrzej Duda var valgkampskoordinator under Europa-Parlamentsvalget i 2014 for PiS. Han er medlem a Europa-Parlamentet, selvom han ofte har ytret, at han interesserer sig mere for national politik.

Duda vandt første runde af parlamentsvalget den 10. maj 2015 over den siddende præsident, og det samme skete i valgets anden runde mod Bronislaw Komorowski. Andrzej Duda blev indsat som Polens sjette præsident siden Polen genvandt sin frihed i 1989.