Andrzej Wajda får sin egen vej i Gdynia

    andrzej_wajda_jens_moerch_polennu_gdynia_last_meeting

    Andrzej Wajda døde i oktober få uger efter sin sidste officielle optræden, som var her på Gdynia Film Festival. I byen hvor han nu får sin egen vej opkaldt efter sig. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.


    GDYNIA: Den polske filmskaber Andrzej Wajda, der døde i oktober 90 år gammel, får opkaldt en vej efter sig i den nordpolske filmby.


    En af Polens mest berømte filmskabere, Andrzej Wajda, får opkaldt en vej efter sig i centrum af Gdynia, nord for Gdansk.

    Ved festival og skole

    Den nye Andrzej Wajda Vej løber forbi det nye filmcenter og Gdynia Filmskole, der ligger i nærheden af byens musikteater, hvor også Polens største filmfestival gennemføres.

    LÆS OGSÅ:
    polennu.dk: Portræt af Wajda

    Hurtig beslutning

    Beslutningen om den nye vej er taget af byens borgmester og et flertal i byrådet, men ikke alle mener det er en god ide. Kritikere mener, at det er gået alt for hurtigt. Men det er borgmesteren uenig i.

    Æresborger

    Andrzej Wajda har siden 2010 været æresborger i Gdynia, og med byens centrale placering på det polske filmkort, og med Wajdas støtte til filmudviklingen i området, så ryster borgmesteren ikke på hånden, siger han til de lokale medier.

    Døde i oktober

    Andrzej Wajda døde 90 år gammel i oktober, kun få uger efter hans sidste officielle optræden på Gdynia Film Festival. Her blev hans runde fødselsdag behørigt fejret, ligesom han fortalt om sin film Afterimage, der havde smug premiere på festivalen. Filmen blev inden Wajdas død nomineret som Polens bidrag til en Oscar for bedste udenlandske film.

    LÆS OGSÅ:
    polennu.dk: Portræt af Wajda