Filmeksperter fra en lang række lande deltog fredag i en samtale med Andrzej Wajda, hvor der blev vist flere filmklip der handler om den polske kunstner, der tog kampen op mod kommunismen. Den førende polske filmekspert, Grzegorz Skorupski fra Polens kulturinstitut, Adam Mickiewicz Instituttet var moderator i samtalerne med Wajda. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.
GDYNIA: Polens store filmikon Andrzej Wajda har lavet endnu et mesterværk. Denne gang om en handicapped kunstner under kommunisttiden.
Afterimage (Powidoki) er navnet på den 90-årige Andrzej Wajdas seneste film, der blev vist torsdag på Polen største filmfestival i Gdynia. Filmen får premiere i de polske biografer i januar.
Oprørt kunstner
Filmen handler om den handicappede polske kunstmaler Wladyslaw Strzeminski, der satte sig op mod kommunismen og fik en krank skæbne. Gennem filmen følges kunstmalerens liv, hans kamp mod kommunismen, som kostede ham stort set alt. Wladyslaw Strzeminski døde i ensom i 1952. Han blev 57 år gammel.
Kold kommunisttid
Afterimage er en utrolig spændende film, som viser den svære tid i Polen efter Anden Verdenskrig, da kommunisterne fra Moskva havde overtaget landet efter krigen. Filmen viser den kynisme og hårde linje som kommunisterne førte overfor modstandere af den røde indoktrinering. Det er en tid, der er blevet overset i historiebøgerne, og for mange mennesker vest for Jerntæppet er tiden lige efter krigen i Polen stadig ukendt.
Stjerne skuespiller
Den etbenede og enarmede kunstner spilles af en af de største skuespillere i Polen, Boguslaw Linda, som er blevet rost til skyerne blandt filmfolk på Gdynia Film Festival. Det skal dog nævnes, at det kun er i filmen at Boguslaw Linda mangler arm og ben.
Katyn
Den 90-årige Andrzej Wajda er stadig i fuld vigør, om end han har fået problemer med at gå langt. Wajda seneste film var den Oscar-nominerede Katyn. Filmen handler om den polske tragedie under Anden Verdenskrig, hvor en specialenhed fra den Røde Hær myrdede 22.500 højtstående polakker, heraf 15.000 officerer i den polske hær. Wajdas far var et af ofrene.
Sidste film?
Det var ventet af filmen Katyn var den sidste Wajda film, men sådan gik det ikke. Afterimage er en stærk film der giver et godt indblik i konsekvenserne af den russiske overtagelse af Polen efter Anden Verdenskrig.
Andrzej Wajda blev også fejret for sine 90 år af den polske filmbranche på den 41. Gdynia Film Festival.