Den tyske forbundskansler Angela Merkel besøger Polen i februar. Her ses hun ved en ceremoni i forbindelse med kommunismens og Murens fald i Europa den 9. november 1989. Arkivfoto.
BERLIN: Tysklands forbundskansler og Europas stærke kvinde Angela Merkel mødes med Polens stærke partiformand Jaroslaw Kaczynski i februar.
Angela Merkel kommer på officielt besøg i Polen den 7. februar. Mødet skulle have været fundet sted allerede i denne måned, men efter Merkels ønske er mødet nu udsat til februar.
Selv om besøget omfatter samtaler med Polens nummer et og tre – præsident Andrzej Duda og statsminister Beata Szydlo, så er det mødet med Kaczynski der er vigtigt for Merkel. Han er Polens stærke mand, selv om han ingen formel rang har i det officielle Polen. Og det ved Merkel.
Polsk-tysk krise
Jaroslaw Kaczynski, der er formand for Lov og Retfærdighedspartiet (PiS), har lagt sig ud med det meste af verden. Også nabolandet Tyskland. Forholdet mellem de to lande er meget anstrengt i øjeblikket.
Ingen Smolensk
Da den nytiltrådt polske ambassadør skulle fejres i december, nægtede to tyske biografer at stille lokaler til rådighed. Polens ambassadør ville vise filmen Smolensk, som er en pr-film for Kaczynskis teori om at en flyulykke i 2010, var en terrorhandling begået af Donald Tusk og Vladimir Putin.
Polske medier skriver, at Merkel vil bruge besøget til at finde ud af hvad det er Kaczynski egentlig vil, med al den ballade han har lavet. I Tyskland skriver flere medier, at Angela Merkel vil bruge besøget til at tale alvorsord med Kaczynski efter den demokratiske krise i Polen.
Det tror polennu.dk
polennu.dk vurderer, at Angela Merkel vil bruget mødet til at give Kaczynski en opsang og en sidste uformel advarsel. Det er klart udtrykt fra tysk side, at det er uacceptabelt for Europa, EU, Tyskland og Merkel, at Polen har smækket døren i overfor EU’s demokratiske vagthund, og at landet bevæger sig hen imod et diktatur, som det kendes fra Hviderusland. Polen bryder blandt andet Københavner-aftalen fra 2002, hvor polakkerne og ni andre lande tiltrådte de demokratiske spilleregler som en forudsætning for medlemskabet af EU.
Merkel hverken kan eller vil ikke smide Polen ud af EU, eller få frataget polakkerne stemmeretten, men Bruxelles kan med Merkels opbakning gøre livet mere end surt for den polske ledelse, blandt andet ved at indefryse penge til Polen indtil landet opfylder de aftaler der er indgået. En trussel som Europa-Kommissionen kom med allerede før jul.
Polakkerne er som folk et af de mest positive folk overfor EU, og derfor vil en krise med Bruxelles ikke blot få store økonomiske konsekvenser, men også konsekvenser for holdningen i det polske vælgerkorps. Det er værd at nævne, at pengene til den polske økonomiske succesvækst hovedsageligt kommer fra partnerne i EU.
Kaczynski har også øget spændingerne i forholdet til Rusland. Seneste ved at beskylde den russiske præsident for at have slået hans bror ihjel, så den polske leder leger mildest talt også med ilden, når det gælder Polens sikkerhedhed.
Der er nemlig ingen garantier for at regeringen på den lange bane kan regne med opbakning fra USA. En tidligere amerikanske general har åbent taget afstand fra PiS-regeringen, efter at den ville tage æren for at der nu er tusindvis af amerikanske soldater i Polen. Den nyvalgte amerikanske præsident Donald Trump er en stor fan af Lech Walesa, som Kaczynski vil hive i retten med grundløse beskyldninger om at han samarbejdede med kommunisterne. Trump har også meddelt, at han er klar til at ophæve sanktionerne overfor Rusland, hvis der laves en aftale om begrænsning af antallet af atomvåben. Kaczynski får næppe meget støtte fra den amerikanske front.
Bekymringerne om at den polske historie og den internationale isolation af Polen kan gentage sig, er ikke længere et teoretisk skrækscenarie. Ikke så længe Jaroslaw Kaczynski er chef for præsidenten, regeringen, parlamentet, forfatningsdomstolen, Højesteret, anklagemyndigheden, politiet, de statsejede medier og virksomheder i Polen.
Jens Mørch, redaktør polennu.dk.
