Valuta:100 PLN koster 170,84 DKK
Søndag 25 august 2019

Anker Jørgensen er død

Anker Jørgensen døde i dag på sit plejehjem i Valby ved København. Danmarks tidligere statsminister blev 93 år gammel. Foto: Solidarnosc.
Danmark-PolenVALBY: Danmarks statsminister under store dele af den Kolde Krig og ved dannelsen af Solidarnosc i Polen, Anker Jørgensen er død. Han blev 93 år gammel.
Af: Jens Mørch
20. marts 2016 - 19:13

Anker er død.

Anker Jørgensen var Danmarks statsminister fra 1972 til 1982 og han var på fornavn med danskerne og en stærk samlende dansk personlighed. Han var formand for Socialdemokratiet frem til 1987.

Anker var regeringschef i svære tider i Danmark og i resten af verden med blandt andet oliekrise, atomtrusler og hele spillet med Sovjetunionen under den Kolde Krig. Anker Jørgensen sov stille ind i dag på sit plejehjem i Valby ved København.

Ja til EF

Anker Jørgensen blev statsminister og partiformand i 1972, da den daværende regeringschef overraskende stoppede efter Danmarks ja til EF, og overlod tøjlerne til Anker. Han var dengang fagforeningsforbund, for det forbund der i dag hedder 3F. Anker Jørgensen var formentlig den mest populære danske statsminister nogensinde.

LÆS MERE
Gyldendal: Anker Jørgensen


Ingen lampeskærme

Før Anker Jørgensen blev mærket af alderdom, talte polennu.dk redaktøren med ham om Polen og Solidarnosc. Anker åbnede samtalen med at fortælle, at det der gjorde største indtryk på ham da han første gang var i Polen, var at lamperne i husene ikke havde nogle lampeskærme.

Læs hele interviewet her under:

Hvornår hørte du første gang om Solidarnosc?

- Det gjorde jeg i min tid som statsminister, lige da strejkerne begyndte i Gdansk. Det var ikke nogen nem tid og selv om vi var meget optaget af vores egne økonomiske problemer, skarpe debatter om Norden som atomfrizone, så gjorde skibsværftsarbejdernes kamp for at opnå ordentlige levevilkår, alligevel et stort indtryk på mig. Jeg synes de var modige, når man vidste hvordan Sovjetunionen tidligere havde taklet den slags opstand i DDR, Tjekkiet og Ungarn. Deres navn Solidarnosc – eller Solidaritet på dansk – vakte også min opmærksomhed. Jeg tænkte, at de polske arbejdere med den tanke og det vigtige budskab der ligger i navnet, var inde på noget rigtigt i oprøret med myndighederne.

Hvor meget vidste du om det polske folks levevilkår i 1980?

Ikke ret meget, men jeg vidste at de var fattige. Jeg vidste også at polakker var nogle stolte og ihærdige mennesker – med en meget brutal historie bag sig. Polens mange delinger, og århundrede med forfølgelser gav polakkerne en dagligdag, som lå langt fra det som danskerne kendte til.
Mine informationer om Polen kom gennem mine personlige bekendtskaber med polakker i Danmark, og jeg har kendt mange siden min ungdom - og har hørt mange beretninger fra deres fædreland. Der var en verden til forskel mellem Polen og Danmark. Jeg husker fra min første rejse til Polen, at når jeg kiggede ind i hjemmene, kunne jeg ikke forstå hvorfor de ikke havde nogen skærme på deres lamper – der hang bare en pære ned fra loftet. Det synes jeg var lidt underligt.

Hvad tænkte danskerne om polakkerne dengang?

Vi vidste de var fattige, vi vidste at de var arbejdsomme mennesker – men ellers var vores kendskab meget begrænset. Vi var også reserverede, fordi Polen var en del af Warszawapagten, og derfor blev de naturligt nok også mødt med en vis skepsis.
I Danmark kender vi først og fremmest polakkerne der kom til Lolland Falster og arbejdede med sukkerroer i markerne. Polakker har altid været dygtige og flittige til at arbejde, men mange kom også til Danmark som flygtninge. Først fordi nazisterne jagtede jøderne, som der var mange af i Polen, og både samtidig og senere var det Stalins rædsler som polakkerne flygtede fra. i hele perioden under hele den kommunistiske besættelse. I slutningen af 60’erne, da der også var opstand i Polen kom der igen mange polakker til Danmark. Vi har endda haft et ’hotelskib’ liggende i København, som husede de mange polske flygtninge. Da Israel vandt Seksdages krigen over de arabiske lande, som var støtte af Sovjetunionen, blev der igen startet en klapjagt på jøder - og det udløste igen nye flygtningestrømme. Jeg tror at mange danskere fik deres viden om Polen gennem polakker, der var flygtet eller rejst til Danmark.

Hvad tænkte du?

Jeg tænkte som de fleste danskere, men vidste også at skibsværftsarbejdernes levevilkår var katastrofale, og at der var mange gode grunde til at starte oprøret, selv om det var farligt at udfordrer det brutale styre. Jeg kender selv til arbejdet på et skibsværft fra min tid på Burmeister & Wain – og selv om vi synes det kunne være hårdt, var det intet at regne mod de vilkår mine ’kolleger’ i østlandene, havde at arbejde under.

Hvad er det mest bemærkelsesværdige i det dansk/polske forhold?

Det er godt, at selv om vi ikke vidste meget om hvad der skete i Polen, så har der gennem årene været mange gode og hjertelige relationer mellem polakker og danskere. Jeg tror at denne mellemfolkelige kontakt har haft stor betydning for forholdet mellem Danmark og Polen.
Efter strejkerne i Gdansk blev der startet mange indsamlinger, og her er det mit indtryk at mange danskere støttede indsamlingerne fordi de havde polske venner og veninder.

Har du støttet Solidaritet?

I min tid som statsminister gjorde vi meget for at overbevise de sovjetiske, polske og østtyskere ledere om det altafgørende i at overholde menneskerettigheder. Men da vi startede på det i 70erne var der endnu ikke noget der hed Solidarnosc i Polen, men det var deres sag vi kæmpede for. Senere har jeg har stillet op til taler og støttearrangementer, hver gang den danske støttekomite for Solidarnosc eller fagbevægelsen bad mig om det.

Hvad har polakkerne betydet for de kommunistiske regimers sammenbrud i Østeuropa og Sovjetunionens kollaps efter din mening?

Der er ingen tvivl om at Solidaritet og især organisationens stærke tilknytning til den katolske kirke, har betydet meget for kommunismens og Sovjetunionens kollaps. Strejkerne i Gdansk var ikke kun en arbejdskamp – det var en politisk kamp for frihed og lighed – og det var myndighederne første store udfordring i et Østland som ikke blev slået brutalt ned. Lech Walesa tænkte rigtigt, da han sagde at kampen skulle vindes med argumentets kraft. Det er der mange statsledere, der stadig ikke har kunnet se det rigtige i, sagde Anker Jørgensen til Jens Mørch i 2005.

LÆS MERE
Gyldendal: Anker Jørgensen

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 26. august 2019
06:00-12:00

Skyet

Skyet
15 °C

I dag, 26. august 2019
06:00-12:00

Skyfrit

Skyfrit
16 °C

I dag, 26. august 2019
06:00-12:00

Opholdsvejr

Opholdsvejr
17 °C

I dag, 26. august 2019
06:00-12:00

Delvis skyet

Delvis skyet
16 °C

I dag, 26. august 2019
06:00-12:00

Delvis skyet

Delvis skyet
18 °C