
WARSZAWA: Anklagemyndigheden, der har undersøgt klagerne over præsidentvalget, har fundet fejl på hvert tredje valgsted der er undersøgt.
Anklagemyndigheden har gennemgået klagerne i forbindelse med præsidentvalget, og har fundet fejl på hvert tredje valgsted, der er undersøgt. Det oplyser Przemyslaw Nowak, der er talsmand for den nationale anklagemyndighed. Der er konstateret fejl i 84 valgkommissioner af forskellige art.
– Uregelmæssighederne varierer fra meget alvorlige til, kan man sige, noget mindre, sagde Nowak fredag.
(Fortsættes under)
84 steder med fejl
På 42 valgsteder er stemmer afgivet til Trzaskowski fejlagtigt tildelt Nawrocki. Til gengæld var der 34 valgsteder, hvor stemmer til Nawrocki fejlagtigt var tildelt Trzaskowski. I de resterende 8 kommissioner med uregelmæssigheder blev det konstateret, at de fejlagtigt havde anerkendt individuelle gyldige stemmer som ugyldige eller anerkendt ugyldige stemmer som gyldige.
Karol Nawrocki burde have fået tildelt 1.538 færre stemmer, mens Rafal Trzaskowski burde have været godskrevet for 1.541 flere stemmer end blev.
Trods uregelmæssighederne er det ikke nok til at ændre på det samlede resultat. Indbydelserne til indsættelsen af præsident Karol Nawrocki den 6. august, er da også udsendt.
polennu.dk er det førende medie, når det gælder nyheder på dansk om Polen. Men vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Her er der ingen blokering af hjælp. Der er flere muligheder.
Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905 – eller med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00.





