mange_besøgte_auswitz
AUSCHWITZ: I 2012 besøgte 1,4 millioner mennesker den tidligere tyske nazidødslejr Auschwitz i Polen. Det er det højeste antal gæster i de 65 år, lejren har været museum.

Antallet af besøgende i den tyske nazisters tidligere dødslejr Auschwitz satte ny rekord i 2012.

I alt besøgte 1.430.000 mennekser lejren, og det er det højeste antal i 65 år, lejren har fungeret som et museum og mindesmærke over ofrene for Holocaust.

Et europæisk mindemærke

De seneste seks år har besøgstallet ligget over én million.

– Auschwitz er tydeligvis blevet et vigtigt mindesmærke for Europa, siger Piotr M.A Cywinski, der er direktør for museet.

Den største gruppe gæster – 446.000 kommer fra Polen, fulgt briter (149.000) og amerikanere (97.000).

Flere fra Canada og USA

– Når vi sammenligner tallene med 2011 kan vi se, at antallet af gæster fra Canada er vokset med 200 procent, mens der er kommet 85 procent flere fra USA. Vi ser også en stigning i antallet besøgende fra Storbritanien, Israel, Tyskland og Spanien, siger museets vicedirektør, Andrzej Kacorzyk.

Til gengæld besøger færre polske skoleelever Auschwitz.

– Det er et direkte resultat af, at historieundervisningen er blevet ændret i det polske skolesystem , siger Andrzej Kacorzyk.

En million døde

Omkring én million mennesker – de fleste jøder – blev dræbt i lejr komplekset Auschwitz I og Auschwitz II-Birkenau.

Lejren er optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.

Auschwitz museet hjemmeside

Auschwitz på Facebook