Flere ukrainere har det seneste år slået sig ned i Polen som følge af uroen ideres hjemland- Arkivfoto
WARSZAWA: Antallet af indvandrere, der opholder sig legalt i Polen, steg i 2014 med 50.000. Det samlede antal er nu oppe på 175.000
Polen er et af de lande i EU, hvor der lever færrest immigranter, men antallet steg markant i 2014.
50.000 nye, legale indvandrere slog sig sidste år ned i Polen, viser de seneste tal fra Polens Indvandrerkontor.
Det samlede antal indvandrere, der opholder sig lovligt i Polen, er nu oppe på 175.000.
God økonomi og urolige naboer
Den forholdsvis positive udvikling i den polske økonomi og uroen i nabolandene er blandt de faktorer, der får flere til at søge mod Polen.
Medvirkende årsag er også en ny lov, der gør det lettere for polske virksomhedsejere at beskæftige udlændinge i midlertidige job, oplyser polsk radio.