

POZNAN: Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama kommer til Poznan i maj. Det bliver hans fjerde besøg i Polen.
Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama kommer til den polske storby Poznan den 14. og 15. maj. Her skal han deltage i en konference, hvor han skal tale om lederskab og økonomi. Det oplyser arrangøren af Impact 25 konferencen. I sidste års konference deltog Michelle Obama i Poznan.
Barack Obama har – som Polens Lech Walesa – modtaget Nobels fredspris. Obama fik sin for sit arbejde for atomnedrustning i 2009. Han var præsident i to perioder fra 2009 til 2017. Polens vicestatsminister og forsvarsministeriet Władysław Kosiniak-Kamysz og udenrigsminister Radosław Sikorski, deltager også i konferencen.
Barack Obama og næste generation
– I dag er præsident Obama fortsat en førende skikkelse i filantropiske og politiske kredse, og sammen med Michelle driver han Obama Foundation, der former den næste generation af verdensledere. Barack Obama er forfatter til tre bøger, skriver arrangøren.
Blandt de elever, der er på skolebænken for den næste generation af verdensledere, er danske Kirsten Brosbøl. Hun arbejder aktivt med FN verdensmålene, og er tidligere miljøminister og medlem af Folketinget for Socialdemokratiet.
Fornemme besøg i Poznan
Impact er en årlig konference med globale repræsentanter indenfor erhvervsliv, teknologi, medier og politik i Poznań.

Tidligere har forhenværende NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg, tidligere USA udenrigsminister John Kerry, Finlands tidligere statsminister Sanna Marin, den tidligere amerikansk udenrigsminister Hilary Clinton, Sveriges tidligere statsminister Carl Bildt og lederen af den hviderussiske opposition, Svjatlana Tsikhanouskaja, deltaget i konferencen som talere.
LINK: Konferencen Impact 2025 Poznan
polennu.dk er verdens førende medie, når det gælder nyheder på dansk om Polen. Men vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Her er der ingen blokering af hjælp. Der er flere muligheder.
Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905 – eller med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00.