Beskæftigelse

hed-i-Danmark-og-Polen-kan-ikke-sammenlignes

Arbejdsløshed I november 2013 var der registreret 2.116.000 arbejdsløse i Polen. Det svarer til en arbejdsløshed på 13,2 % Gennem de seneste år er arbejdsløsheden stabiliseret sig:

• 2003: 20,0 % • 2004: 19,1 % • 2005: 17,6 % • 2006: 14,9 % • 2007: 11,5 % • 2008: 7,1 % • 2009: 8,2 % • 2010: 11,5 % • 2011: 12,2% • 2012: 13,4% • 2013: 13,4% De seneste tal for arbejdsløsheden viser at ledigheden i december ift. november måned steg med 0,2 procent point, hvilket er den laveste stigning i arbejdsløsheden i december måned siden december 2008. Dette kan indikere et muligt fald i arbejdsløsheden i 2014.

Analyse: Hvorfor søger polakker arbejde i Danmark?

Af Monika Nowakowska, handelsrådgiver og Søren Juul Jørgensen, chef for handelsafdelingen, Danmarks Eksportråd, ambassaden i Warszawa.

Mangelen på arbejdskraft er fortsat en af de største udfordringer for dansk erhvervsliv, og indsatsen til afhjælpning har været i fokus gennem længere tid. Erfaringerne med arbejdskraft udefra er mange og gode – det samme er tilbuddene om bistand til rekruttering og håndtering af udfordringerne.

Når man tager i betragtning hvor gode erfaringer mange har gjort med arbejdskraft udefra, ikke mindst fra Østeuropa, og hvor mange muligheder der reelt er for bistand fra både offentlig og privat side, kan det faktisk undre, at ikke flere udnytter denne mulighed aktivt.

Langt de fleste polakker er glade for deres land og vil gerne søge en karriere der. Hvorfor rejser flere så ud? – Grundene er forskellige og afhænger af alder, uddannelsesniveau og i nogen grad køn.

På trods af en meget kraftig reduktion af arbejdsløsheden, fra mere end 20 procent i 2004 til nu godt 10 procent, er arbejdsløsheden i Polen fortsat høj. Lønniveauet er stadig markant lavere end i EU-15, og mange polske virksomheder er på trods af stor udvikling fortsat præget af en ret hierarkisk, i skandinaviske øjne lidt gammeldags ledelsesform, hvilket ikke virker specielt attraktiv for særligt de unge kandidater med gode uddannelser og høje ambitioner.

At mange på denne baggrund igennem de sidste ti år er rejst ud, betyder også, at der er gjort mange erfaringer – gode som dårlige – og at man generelt stiller sig fornuftigt kritisk til de krav og vilkår, man rejser ud under. At man i øvrigt er i en position til at stille krav, understreger den stigende konkurrence om særligt den højtuddannede arbejdskraft.

Det velordnede og generelt sikre danske arbejdsmarked er generelt en meget væsentlig faktor i beslutningen om at vælge Danmark. Det samme er lønnen. Barriererne har været forventningen til pris og skatteniveau, sproget, opfattelsen af Danmark som et lidt lukket land og de allerede etablerede netværk i forhold til udrejse til England, Irland og Tyskland.

Den langt overvejende del af de lavere uddannede søger ud for kortere perioder indtil omkring to år. For dem er lønnen og forventningen om sikre forhold væsentlig. Mange vil pendle og efterlader ofte familie hjemme. Målet for de fleste er at sikre penge til etablering i det område, man kommer fra, og mange vil i øvrigt under opholdet have en udvidet forsørgerbyrde og påtage sig et ansvar for en større familiekreds.

For den højere uddannede arbejdskraft er motiverne i større grad en kombination af løn og økonomi samt forventningerne til personlig udvikling. I takt med den positive økonomiske udvikling er forholdene for den uddannede middelklasse, navnlig i de større byer, generelt gode. Selv om lønnen og de samlede materielle vilkår fortsat, for de fleste, vil være bedre i Danmark, er forventningerne til de faglig udfordringer, selvstændigt arbejde og personlig udvikling den primære driver for de fleste.

Det gælder i høj grad for de unge. Danske virksomheder er i Polen kendt for et højt vidensniveau og innovative arbejdsmetoder og forhold. Ansættelse her er derfor et væsentligt plus på cv’et for veluddannede og ambitiøse unge. Så meget mere, da de fleste nye kandidater i flertallet af polske virksomheder kan forvente en ret underordnet ansættelse i “tredje geled” uden den store mulighed for personligt engagement og ansvar. Dette er et væsentligt plus for det danske arbejdsmarked i den generelle indsats for at tiltrække højtuddannede unge. Også for de mere erfarne højtuddannede er ønsket om personlig udvikling og muligheden for faglig udfordring væsentlig.

De fleste polakker etablerer familie tidligere end i Danmark, selv ganske unge akademikere ønsker typisk at være forsørgere. Derfor betyder de samlede forhold for familien også meget for denne gruppe.

Det er således væsentligt også at sikre den medfølgende partners ønske om et fagligt relevant job. Enten inden for den samme virksomhed, ved kontakt til det lokale erhvervsnetværk eller ved bistand fra de forskellige offentlige muligheder. Det betyder også at der er behov for større fokus på den generelle integration. Både på arbejdspladsen og mere generelt.

For at tiltrække den gode arbejdskraft, kræves det, at de føle sig velkomne! Selv om mange polakker, og andre, efterhånden kan nyde godt af et lokalt netværk i Danmark er det væsentligt også at tænke på etablering af netværk og social integration.

Det betyder, at man ikke alene skal tænke bolig, men at man også skal være parat til at arrangere kontakten til børnepasning og skole, sportsklubber, fritidsliv og kulturtilbud. Hvilket betyder, at de fleste arbejdspladser skal tænke sociale netværk ind og måske være parate til at åbne lidt mere op, end vi ofte har tradition for. Det lyder måske som flere og væsentlige byrder for HR-afdelingen, men de fleste tiltag er faktisk ret enkle og mulighederne for bistand mange.

Disse elementer indgår alle i den markedsføringskampagne, Danmarks Eksportråd, Udenrigsministeriet gennemfører i en række udvalgte lande for at tiltrække en højt kvalificeret arbejdskraft til Danmark.

Monika Nowakowska, handelsrådgiver og Søren Juul Jørgensen, chef for handelsafdelingen, Danmarks Eksportråd, Danmarks ambassade i Warszawa.

Kilde: Økonomisk Ugebrev og Glówny Urzad Statustyczny, Central Statistical Office