Bjørn slog ikke 61-årig mand ihjel

    Politiet_i_Polen_har_lukket_racistisk_hjemmeside_2

    Arkivfoto.


    KRAKOW: En 61-årig mand, der blev fundet død i mandags, blev ikke slået ihjel af en bjørn. Sagen efterforskes nu som et mord i Polen.


    Selv om liget af en 61-årig polsk mand blev fundet med synlige tegn på angreb fra et rovdyr, så var det ikke en aggressiv bjørn, som politiet først mente, der har slået en 61-årig mand ihjel.

    Efterforskes som mord

    Det viser den foreløbige obduktionsrapport. Liget af den 61-årige blev fundet tæt på det sted, hvor en bjørn gik amok på et redningshold, der ledte efter den savnede polak.

    Sagen efterforskes nu som et mord.

    – Jeg kan ikke afvise, at de kvæstelser der er på liget, kan være udført af en bjørn, men det var ikke dødsårsagen, siger den offentlige anklager i regionen, Maria Chrzanowska til dagbladet Gazeta Wyborcza.

    – Alt tyder på at det er et mord, siger hun til den lokale nyhedssite esanok.pl.

    – Det er den mest sandsynlige dødsårsag, sagde hun – og tilføjede, at man stadig afventer den endelige obduktionsrapport.

    Bjørne-jagt fortsætter

    Den tidligere mordmistænkte bjørn, eftersøges dog stadig af de lokale myndigheder, der har givet ordre til at den skal skydes, efter den gik amok på to redningsarbejdere og sønderflåede deres køretøj.

    Der er blevet installeret overvågningskameraer i området, men foreløbig er bjørnen ikke dukket op på monitorerne, oplyser myndighederne.