Blommer og brød fra Polen bliver beskyttet af EU

    obwarzanek_brød_fra_Krakow_i_Polen

    Bagere i Krakow har fremstillet de traditionelle brød “Obwarzanek krakowski” gennem flere hundrede år. Arkivfoto


    BRUXELLES: EU har offentliggjort sin nye liste over fødevarer med en beskyttet geografisk betegnelse. Flere polske produkter er kommet med.


    Blommer fra Szydlow i det sydøstlige Polen er noget helt særligt.

    Det mener de også i EU, som har optaget det lokale produkt “Sliwka szydlowska” på listen over fødevarer med en “beskyttet geografisk betegnelse”.

    Blommerne udmærker sig ved at være tørret i en blanding af luft og røg.

    Teknikken bruges kun af ganske få producenter i Szydlow-området.

    Traditionelt brød fra Krakow

    Bagværket “Obwarzanek krakowski” er også kommet med på listen.

    Det er et bagellignende rundt eller kringleformet brød, som er drysset med birkes, sesam eller salt.

    Æblesorten “Jablka lackie” og pølsen “Kielbase lisiecke” er også kommet på den nye liste.

    22 polske bidrag

    I alt 22 fødevarer fra Polen er nu med på listen, blandt andet oste, honning og pølser.

    De bidrag til listen er ostene Esrom og Danablue, samt Lammefjordsgulerødder.

    Læs om de beskyttede produkter i EUs database