Børnepenge bruges til familier og opsparing

    fortvivlede_boern_polen_jens_moerch

    Siden april har der været en mindre guldregn over de polske børnefamilie. Børnefamilierne har modtaget 500 zloty pr barn fra barn nummer to. I særlige tilfælde hvor der er trænge kår, er det alle børn i familien der tælles med, når det månedlige beløb udbetales. Men det er ikke alle pengene der bruges til børnene. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.


    WARSZAWA: Polens børnefamilier har fået flere penge. En ny undersøgelse viser hvad polakkerne bruger de ekstra børnepenge på.


    Der er givet 500 zloty til 3,8 millioner polske børn hver måned siden april. Det var et af regeringspartiet Lov og Retfærdigheds valgløfter sidste år.

    500+

    Den nye 500+ reform betyder, at polske familier modtager 500 zloty hver måned for hvert barn, dog kun for den førstefødte, hvis familien er meget fattig. Polsk Radio oplyser, at ordningen har kostet Polen 11,3 milliarder zloty siden ordningen trådte i kraft.

    44 procent til familien

    En undersøgelse fra CBO viser, at 44 procent af polakkerne har brugt pengene på tøj, sko, ferier, bøger til børn, lån og andre af familiernes udgifter.

    Opsparing og lidt af hvert

    34 procent af polakkerne gemmer pengene eller investere dem, mens 21 procent bruger dem til andre formål eller ikke er bevidste om hvad de bruges til.

    Store forskelle

    Ordningen er lavet for at udligne de store sociale forskelle i de polske regioner, hvor især de øst og sydlige regioner er langt fra den velstand, som opleves omkring de store byer i det nordlige og vestlige Polen.

    500+

    Ordningen evalueres efter den 1. april 2017.