Børsen i Warszawa fyrer sin topchef

    wse-chef_suspenderet

    Ludwik Sobolewski har været en succesfuld chef for WSE, som han har placeret som Central- og Østeuropas vigtigste børs. Foto: WSE

    LÆS  Strejke i Warszawas internationale lufthavn

    WARSZAWA: Ejerne af børsen i Warszawa. WSE, har fyret administrerende direktør, Ludwik Sobolewski.

    LÆS  Warszawa bliver nyt NATO-hovedkvarter for radar

    Børsen i Warszawa har fået ny topchef. På et ekstraordinært møde mellem aktionærerne blev Adam Maciejewski udpeget til ny administrerende direktør efter Ludwik Sobolewski, som blev fyret.

    Ludwik Sobolewski blev suspenderet i december på baggrund af beskyldninger om, at han har forsøgt at påvirke børsnoterede selskaber til at investere i film, hvor han kæreste medvirker, skriver den britiske finansavis, Financial Times.

    LÆS  Chopin Lufthavnen i Warszawa sætter ny rekord

    Kæresten, skuespilleren Anna Szarek, skal spille en af hovedrollerne i filmen “Faraoens forbandelse”, som handler om en ferierejse til Ægypten, der går helt galt.

    Uetisk og skamfuld

    Ifølge Financial Times har den polske minister for offentlig ejendom, Mikolaj Budzanowski, kaldt Ludwik Sobolewskis opførsel for “uetisk” og “skamfuld”.

    LÆS  Nyt videnskabscenter i Warszawa udvider

    WSE er selv børsnoteret, men den polske stat er fortsat den største aktionær. Tidligere i januar satte aktionærerne gang i en undersøgelse af beskyldningerne mod Ludwik Sobolewski.

    Aktionærerne fik konklusionerne præsenteret torsdag og tog den konsekvens at fyre topchefen.

    Tredje topchef siden 1991

    Ludwik Sobolewski benægter, at han har gjort noget forkert, og han har afvist en mindelig løsning, hvor han selv skulle forlade sin post, skriver Financial Times.

    LÆS  Real Madrid gør klar til at møde Fiorentina i Warszawa

    Hans afløser, Adam Maciejewski, har været en del af WSE’s ledelse siden 1994, siden 2006 som medlem af direktionen.

    Han bliver den tredje topchef siden WSE åbnede i 1991.