Borgmester: Det var had der dræbte Adamowicz

Det var had der dræbte Pawel Adamowicz, mener mange efter en hadkampagne mod ham. I dag blev den populære borgmester mindet flere steder i Polen. På billedet ses hans hustru Magdalena Adamowicz, deres datter og Pawels bror i Solidarnosc centret i Gdansk. Foto: Grzegorz Mehring, gdansk.pl.

GDANSK: Det var had der dræbte den populære borgmester Pawel Adamowicz, siger præsidentkandidat og borgmester Rafal Trzaskowski.


Warszawas borgmester og præsidentkandidat Rafal Trzaskowski, siger at det var had der dræbte den populære borgmester i Gdansk, Pawel Adamowicz. Den populære borgmester blev mindet flere steder i Polen, og ikke mindst i Gdansk, hvor der er aktiviteter mandag og tirsdag. I Gdansk var hans hustru Magdalena Adamowicz, der er medlem af Europa-Parlamentet og deres fælles datter med til opsætningen af en mindeplade i det center, hvor præsident Lech Walesa har kontor.

Adamowicz blev overfaldet den 13. januar, og døde dagen efter af sine kvæstelser.

– Paweł Adamowicz er blevet et symbol på en mand, der gav sit liv. Han blev offer for en hadefuld kampagne der var rettet mod ham; det var had, der dræbte ham, sagde borgmesteren om sin myrdede kollega.

(Fortsættes under)

Gdansk borgmester i livsfare efter overfald

Had der dræbte

Ordene faldt i dag, på seks år dagen for angrebet på Pawel Adamowicz. Borgmesteren blev angrebet med en dræberkniv (manchet), da han holdt tale for Det Store Juleorkester (WOSP), som er Polens største frivillige indsamling. Han døde dagen efter af sine kvæstelser.

(Fortsættes under)

Gdansk borgmester er død

Trzaskowski sagde også, at folk husker den tidligere borgmester i Gdańsk som en ven, en protektor for lokale fremskridt. Paweł var en lokal embedsmand af kød og blod.

– Selv om Adamowicz var en konservativ og en praktiserende katolik, kæmpede han for mangfoldighed, kæmpede for, at Gdańsk altid skulle være en fri og åben, sagde Trzaskowski på Pawel Adamowicz boulevarden i Warszawa mandag.

Borgmester i 21 år

Paweł Adamowicz var en lokal embedsmand, politiker og oppositionsaktivist under kommunismen i Polen, borgmester i Gdańsk i 21 år (1998-2019). Den 13. januar 2019 blev han stukket ned på scenen på torvet i Gdansk under et indsamlingsshow for Det Store Juleorkester (WOSP). Han døde dagen efter at sine kvæstelser.

(Fortsættes under)

Sidste ord: Gdansk er den mest vidunderlige by i verden

Adamowicz pris til bokser

Vinderen af årets Adamowicz pris blev en nær ven af Gdansk – bokser og Kiev borgmester Vitali Klitschko. Han får prisen for sit forsvar af menneskerettigheder og demokrati midt i en krig.

Komiteen begrunder valget på denne måde:

Vitali Klitschko, borgmesteren i Kiev, blev belønnet for sit ekstraordinære lederskab i at fremme samfundsengagement og forsvare menneskerettigheder og demokrati i lyset af krigens ekstreme udfordringer. Hans dedikation til frihed, retsstatsprincippet og europæisk integration gjorde ham til et symbol på mod og håb for Kievs demokratiske fremtid. Under hans ledelse har Kiev effektivt forvaltet økonomiske ressourcer og infrastruktur, opretholdt offentlige tjenester, støttet genopbygning og koordineret humanitær bistand.

(Fortsættes under)

Lech Walesa giver pris for oprør i Ukraine

Tak for Adamowicz-prisen

Vitali Klitschko modtager prisen i Bruxelles den 20. februar til et særligt gallarrangement. Han har mandag skrevet et takkebrev:

– Det er en stor ære for mig at modtage prisen fra borgmester Paweł Adamowicz. Det er ikke kun et udtryk for påskønnelse af mit arbejde. Det er også en påmindelse om, at vi alle, som ledere af vores samfund, har et stort ansvar for fremtiden. Vores fælles kamp for frihed, demokrati og menneskerettigheder er af global betydning.

Paweł Adamowicz lærte os en vigtig lektie: Ledelse handler ikke kun om ledelse; Det handler først og fremmest om at være der for mennesker – især dem, der har mest brug for det. Hans arbejde som borgmester i Gdańsk er et levende eksempel på, hvordan solidaritet og medmenneskelighed kan ændre verden.

Jeg ved, at det kræver hårdt arbejde, tro og beslutsomhed at vinde. Jeg ved også, at Ukraine vil vinde. Vi vil vinde, fordi vi er stærke og uforgængelige. Det, der er vigtigt, er tilstedeværelsen af vores venner, vores partnere, som har bevist deres engagement i vores fælles værdier.

Jeg vil gerne takke Gdansk, dets befolkning og alle europæiske venner for deres støtte. Tak for denne store udmærkelse og for din støtte. Sammen er vi stærkere. Sammen vil vi vinde, skriver Kiev borgmesteren.

Pawel Adamowicz (1965 - 2019).

polennu.dk er verdens førende medie, når det gælder nyheder på dansk om Polen. Men vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Her er der ingen blokering af hjælp. Der er flere muligheder.

Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905 – eller med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00.

Støt polennu.dk og Polen i Danmark