Borgmesterkandidater i Polen klar til anden runde af valg

    Vælgerne_skal_stemme_igen_738_steder_i_Polen

    Den uafhængige Ryszard Grobelny står til at valgt til sin fjerde periode som borgmester i Poznan. Arkivfoto


    WARSZAWA: I en række polske byer og kommuner skal vælgerne søndag igen stemme om, hvem der skal være borgmester.


    Vælgerne i Lodz, Krakow, Lublin, Bydgoszcz og en række andre polske byer skal søndag til stemmeurnerne igen.

    Der er tale om anden runde af lokalvalget i de kommuner, hvor ingen af kandidaterne fik over 50 procent af stemmerne ved første runde, søndag 22. november.

    800 stemmer fra sejr

    En af søndagens største favoritter er Poznans regerende borgmester, den uafhængige Ryszard Grobelny.

    Han var kun 800 stemmer fra at blive valgt i første runde.

    Ifølge en meningsmåling i avisen Gazeta Wyborcza vil han ved omvalget få 62 procent af stemmerne mod 30 til modkandidaten fra regeringspartiet Borgernes Platform, PO.

    Spænding i flere byer

    I anden runde deltager kun de to kandidater, der i første omgang fik flest stemmer.

    Efter meningsmålingen at dømme bliver spændingen størst i byer som Plock, Olsztyn og Sopot, hvor kandidaterne stort set ligger side om side.

    Begge trak sig

    I alt skal der stemmes igen 738 steder i Polen.

    I byen Ostroda vest for Olsztyn har begge kandidater trukket sig. Valget er derfor udskudt til 12. december, oplyser Gazeta Wyborcza.