kaczynski_jaroslaw_syg
WARSZAWA: Jaroslaw Kaczynskis chauffør tjener mere end statsministeren, viser nye afsløringer af skandalerne omkring partiformanden.

Formand for regeringspartiet Lov og Retfærdighed, Jaroslaw Kaczynskis chauffør, Jacek Cieslikowski tjener cirka 16.000 zloty om måneden. Det er mere end statsministeren, skriver flere polske medier.

Med i ulovlige konstruktioner

Kaczynskis chauffør gennem mere end 20 år, er heller ikke en almindelig chauffør. Han er stråmand for Kaczynski i ejendomsselskabet Srebrna, der netop er blevet kendt for at ville bygge to højhuse, med navnet K2 – efter Kaczynski. Derudover er han formand for et andet af de PiS kontrollerede selskaber. Udover et kørekort, er Cieslikowski uddannet som jurist, ligesom Kaczynski også selv er.

Men det er ikke kun chaufførens løn, der har vakt opsigt i Polen.

Værdier for millioner

Efter afsløringerne af båndoptagelser af Kaczynski, der er gengivet i Gazeta Wyborzca, er det væltet frem med nye afsløringer. Chaufføren Jacek Cieslikowski har næsten 400.000 zloty stående på sin bankbog, samtidig med at han er ejer af flere ejendomme, der tilsammen har en anslået værdig på 3 millioner zloty.

Nu spørger man i Polen: Hvor kommer pengene til chaufføren fra?