politi_warszawa_jens_moerch_polennu
WARSZAWA: CIA har informeret deres polske kollegaer omkring et muligt terrorangreb i Polens hovedstad, Warszawa, i nærmeste fremtid.
LÆS  Ny statue af Lech Kaczynski giver ballade i Warszawa


Polens sikkerhedspoliti (ABW) blev i midten af marts advaret af CIA om muligheden for et terrorangreb på udvalgte steder i Central- og Østeuropa. Det skriver dagbladene Gazeta Finansowa og Rzeczpospolita.

Warszawa, Sofia, Bukarest, Budapest og Berlin er blandt de byer, som CIA mener er i farezonen for terrorangreb denne sommer.

NATO-topmødet og World Youth Day

CIA frygter, at bombninger kan finde sted under den katolske festival, World Youth Day, i slutningen af juli i Krakow, hvor der ventes mere end to millioner gæster fra hele verden til byen. På listen over begivenheder der er i farezonen, er også NATO-topmødet, der finder sted i perioden fra 7. – 10. juli i Warszawa.

3,8 på skalaen

Ved World Youth Day frygter man fra CIA’s side, at illegale bomber eller maskingeværer vil blive taget i brug, hvor NATO-topmødet kan blive mål for luftangreb. CIA arbejder med en terrortrusselsskala, som går fra 0 – 5. Muligheden for et terrorangreb under World Youth Day eller NATO-topmødes estimeres til at være 3,8 på denne skala.

Grænsekontrol i en måned

Paven vil under festivalen besøge Krakow, men der vil også være arrangementer i Warszawa i samme forbindelse. Man har fra amerikansk side foreslået, at Polen implementerer sikkerhedsforanstaltninger og benytter tilbuddet om support og træning af amerikanske officerer.

Polen har allerede gjort sig visse foranstaltninger ved, at Schengenaftalen fra den 4. juli til den 2. august bliver sat på pause. Alle rejsende i denne periode vil blive tjekket, og pas er en nødvendighed for at komme til Polen.

LÆS  Borgmester i Warszawa fundet efter første runde
LÆS  Ny statue af Lech Kaczynski giver ballade i Warszawa