Clinton hylder polakker der kæmpede mod tyranni

    Hillary_Clinton_Polen_polennu

    USA’s udenrigsminister Hillary Clinton har sendt en varm hilsen til Polen og polakkerne i anledning af 30 året for Solidarnosc. Foto: USA Udenrigsministerium.


    WASHINGTON: Den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, sendte en varm hilsen til polakkerne, og de mennesker der i 1980’erne kæmpede mod tyranni og undertrykkelse i Solidarnosc.


    Den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton, har udsendt en vigtig og dybtfølt hilsen til Polen og polakkernes kamp mod tyranni. Den særlige hilsen kommer i anledningen af 30 året for den historiske aftale på skibsværftet i Gdansk.

    Kamp mod tyranni

    – Vi ærer dem, der stod op mod tyranniet for 30 år siden, og alle de, der siden har fulgt deres fodspor, skrev den amerikanske udenrigsminister Clinton til Polen på nationen vigtige årsdag i går.

    Polen et forbillede

    – Takket være deres mod og kamp for frihed, er Polen er nu en vigtig allieret i NATO, et blomstrende demokrati og et forbillede og håb for mange, der lever i undertrykkelse, skriver den amerikanske udenrigsminister.

    – Vi takker den polske nation for vores partnerskab, og jeg vil gerne udtrykke vores taknemmelighed for Polens historiske forpligtelser til frihed.

    På vegne af USA sender jeg mine varmeste hilsner til festlighederne i anledning af 30-året for dannelsen af Solidarnosc.

    Besøgte Krakow

    Hillary Clinton besøgte senest Polen i begyndelsen af juli, og lagde ved samme lejlighed en krans ved slottet i Krakow, hvor der er opstillet et kors for de 96 polakker, der omkom ved flyulykken i Smolensk den 10. april i år.