Corona tal fra Polen: 153 smittede polakker

Polen, OL-guld og corona
Polen fik lørdag den første guldmedalje ved OL i Tokyo. Det var i 4x400 meter stafetløb, mix. De fire polakker vandt ikke blot guld, men satte også ny olympisk og europæisk rekord. Foto: Polens Atletikforbund.

WARSZAWA: Dagens corona tal fra Polen: 153 nye smittede polakker. Der er to nye dødsfald, oplyser de polske myndigheder.


Dagens polske corona tal viser at der er 153 nye smittede polakker. Rekorden var den 1. april i år. Dengang var der 35.251 smittede polakker på et døgn. I alt er 2.882.939 polakker nu blevet bekræftet smittet med covid-19. Af dem er de 2.653.700 blevet raske igen. I Polen bliver man kun testet gratis, hvis man har symptomer på covid-19. Ellers skal man selv betale.

Smittetallene er højest i Katowice, Krakow og Warszawa.

To dødsfald

Der er rapporteret om to nye dødsfald inden for det seneste døgn. Den triste dagsrekord er 954 døde. Det var den 8. april i år. Det samlede antal døde med covid-19 er nu 75.261.

Polakker indlagt med corona

På polske hospitaler er der indlagt 278 personer med covid-19. De 36 af dem er i respirator. Der er 79.794 personer i karantæne i Polen.

LINK TIL MYNDIGHEDERNE I POLEN

Vaccinationer

I alt er der nu givet 34,3 millioner vaccinationer i Polen. 17,3 millioner polakker er blevet færdigvaccineret, oplyser sundhedsministeriet.

Følg dagens corona tal med polennu.dk. Det første corona-tilfælde blev bekræftet i Polen den 4. marts 2020. Det første covid-19 relaterede bekræftede dødsfald i Polen, var den 10. marts 2020.

LÆS OGSÅ: Seneste artikler om corona i Polen

Mere nyt fra Polen på dansk? Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med VISA, MASTER, Mobilepay og andre anerkendte og sikre betalingsformer.