Valuta:100 PLN koster 174,32 DKK
Torsdag 12 december 2019

Czeslaw Mozil laver show for Mary og Frederik

Den polske entertainer og musiker, Czeslaw Mozil, er manden bag 100-års arrangementet, når kronprinsparret og 400 andre deltagere mandag aften tager del i de dansk-polske festligheder i Kulturpaladset i Warszawa. Foto: Lars Møller.
Danmark-PolenWARSZAWA: Den dansk-polske musiker og entertainer Czeslaw Mozil står bag underholdningsshowet for Mary og Frederik i Kulturpaladset mandag aften, når parret er i byen for at markere 100 året for de dansk-polske relationer.
Af: Jens Mørch
25. november 2019 - 10:53

Mandag markeres 100 året for de dansk-polske relationer med en lang række aktiviteter i den polske hovedstad. Det danske kronprinspar Mary og Frederik kommer til Warszawa og mødes med blandt andre den polske præsident Andrzej Duda.

Koncert i Kulturpalads

Dagen afsluttes med en koncert i det historiske Kulturpalads i Warszawa, og det er den dansk-polske entertainer, musiker og debattør Czeslaw Mozil der står for aftenens underholdning.

- Jeg var vild beæret, da jeg blev spurgt om jeg ville stå for underholdningen til Kronprinsparret og 400 andre på denne særlige dag, siger en ydmyg Czeslaw Mozil.

- Jeg er meget stresset over arrangementet og for at stå med den store udfordring, og det ansvar, tilføjer Mozil.
Vågner om natten

- Nogle gange er jeg vågnet op midt om natten, baget i sved, fordi jeg har drømt at jeg har sagt noget sludder foran Mary og Frederik. Det fylder meget, at få lov til at lave dette for de to lande jeg holder så meget af.

- Man mærker virkelig hvad nationalitet betyder, når man arbejder med sådan et særligt jubilæums-arrangement, og så med det særlige publikum. Jeg er blevet mere nationalistisk, altså på den gode måde, det har aldrig før været så vigtigt for mig, at være både dansk og polsk – på samme tid. Jeg er vild med begge lande og folk, og forsøger at bruge det bedste fra både Danmark og Polen.

Czeslaw Mozil siger til polennu.dk, at han ikke vil afsløre mange detaljer for aftenens program; da det skal være en overraskelse. Men lidt afsløre den populære polske entertainer dog alligevel.

Nye talenter på scenen

- Jeg har sammensat et program, hvor der på scenen er over 100 deltagere, og et sammensat kor vil give en særlig dansk-polsk udgave af sangen, om en ung dansk blondine…

- Jeg har allieret sig med nogle af de største små og unge musiktalenter, og jeg har også mit faste band med mandag aften, siger han. Men programmet vil også betyde besøg af andre musikalske venner, som Mozil har stiftet bekendtskab med gennem årtiers musikalsk arbejde, lige som han giver plads til oversete musikalske talenter.

- Jeg glæder mig, det er en speciel opgave, og jeg er vildt beæret over at jeg er blevet udset til opgaven.

- Det er stort, tak for invitationen Danmark, siger Czeslaw Mozil, inden han skal tidligt i seng søndag aften, aftenen før den store festaften.

Dansk og polsk

Det var Det Danske Kulturinstitut og den danske ambassade i Warszawa, der inviterede Czeslaw Mozil til at stå for aftenens program. Og det er der mange gode grund til. Der findes næppe nogen større berømthed på en dansk-polsk scene, end netop Mozil.

Født i Polen opvokset i Danmark

Lille Czeslaw blev født på landet, lidt vest for den sydpolske by Katowice i 1979. Sammen med familien flyttede han til København som 5-årig, hvor han har gået i dansk folkeskole og gymnasium. Han er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København.

I år 2000 dannede han bandet Tesco Value, og to år senere fik de debut på Roskilde Festivalen. Czeslaw Mozil have sideløbende en karriere kørende i Polen, og som 28-årig slog han sig ned i Warszawa, for at gøre solokarriere. Han debuterede med albummet Debiut, som gik rent ind som nummer 1 på den polske albumhitliste.

Den polsk-danske musiker Czeslaw Mozil, der i dag er kendt på den polske musikscene under navnet Czeslaw Spiewa, har været dommer i den polske udgave af X-factor fire sæsoner i træk, og har modtaget en lang række priser. Sidste år udgav Mozil en julekalender, med 24 sange som han indspillede sammen med polske børne og unge talenter. For nogle dage siden fik en ny Disney film premiere i Polen, Frozen 2 hedder den, og det er Mozil der lægger stemme til. Han er i forvejen kendt i Polen, for sin stemme som snemanden Olaf.

I Polen kender alle Czeslaw Mozil, og han er et velanskrevet blad i det danske musikmiljø.

Socialt arbejde

Czeslaw Mozil er også aktivt i socialt og frivilligt arbejde, og vil man have en selfie med den 40-årige dansk-polske kendis, så skal man sende penge på Mobilepay – ikke til kunstneren selv, men til en børnehjælpeorganisation han arbejder for. For få måneder siden, havde han en gruppe af udsatte børn fra bydelen Praga, på østbredden af Wisla i Warszawa, med på en tur i Tivoli i København.

Czeslaw Mozil går på scenen klokken 17.30 foran det danske kronprinspar og 400 andre, der deltager i fejringen af 100 året for Danmark og Polen.

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 12. december 2019
16:00-18:00

Delvis skyet

Delvis skyet
1 °C

I dag, 12. december 2019
16:00-18:00

Skyet

Skyet
1 °C

I dag, 12. december 2019
16:00-18:00

Skyet

Skyet
1 °C

I dag, 12. december 2019
17:00-18:00

Delvis skyet

Delvis skyet
1 °C

I dag, 12. december 2019
16:00-18:00

Skyet

Skyet
1 °C