Grundlovsdag_3_maj_2009_i_Swinoujscie_0
WARSZAWA: Polakkerne må i år fejre 1. maj og grundlovsdag med blandet vejr og kulde i hele Polen.

Første weekend i maj bliver holdt som forlænget weekend af de fleste polakker, der har obligatoriske fridage både fri 1. maj og på Polens grundlovsdag den 3. maj.

Den lille forårsferie bruges som regel til at tage på landet og nyde foråret, men i år melder vejrudsigten om blandet vejr med kulde og regn.

Regn i hele landet fredag

Torsdag den 1. maj bliver den pæneste dag i ferien, hvor varmen stadig har tag i landet og temperaturerne når op på 20 grader i de fleste regioner undtagen området omkring kysten ved Gdansk.

Fredag meldes der derimod om kulde og regn i hele landet undtagen den sydøstligste del, hvor varmen holder stand, men hvor der til gengæld er risiko for torden.

Kulden vender tilbage

Lørdag og søndag vil temperaturerne holde sig under 15 grader i hele Polen og der vil være spredt regn.

Vigtig nationaldag

Den lille forårsferie i begyndelsen af maj bliver holdt af mange polakker, der ved at tage et par enkelte fridage ved siden af de obligatoriske fridage kan få op til en uges ferie.

De obligatoriske fridage holdes 1. maj, der er fastholdt som fridag siden kommunismen i Polen samt 3. maj, hvor man fejrer indførelsen af Polens første grundlov i 1791, der var den første grundlov, der blev indført i Europa.

3. maj blev indført som fridag første gang i 1919. Efter at have været afskaffet under Anden Verdenskrig og under kommunismen blev grundlovsdagen indført som fridag igen i 1990.