Dagens corona-tal: Højt dødstal og mange positive test

Torsdag var antallet af døde med covid-19 igen højt med 620 personer, og andelen af positive test var 39 procent. I Danmark er den 1,5 procent. Billedet er fra en af de talrige demonstrationer der har præget polske byer siden oktober, hvor forfatningsdomstolen strammerede abortreglerne. Foto: Piotr Lipinski, LAPP PHOTO.

WARSZAWA: Torsdag er andelen af positive test på 39 procent. Fortsat mange dødsfald med covid-19 i kroppen.


De polske myndigheder oplyser torsdag at antallet af nye smittede er 14.838. Til dagens smittetal blev der gennemført 38.400 test. Polen er nu det land i verden, hvor der gennemføres færrest test – og det sted i verden hvor andelen af positive test er højest.

Dagens tal betyder at 39 procent af prøverne var positive. Det tilsvarende tal i Danmark i sidste uge var på 1,5 procent. Man bliver kun testet i Polen, hvis man har flere symptomer på covid-19 syge. Ellers skal man selv betale for testen. Derfor det relative lave antal test.

Igen værst i Warszawa

Stigning i antallet af smittede er størst i byerne; Warszawa (1.780), Poznan (1.755) og Katowice (1.531).

Dagens tal bringer det samlede antal smittede i Polen op over en million – helt præcist 1.028.610.

LÆS OGSÅ: CORONA I POLEN – DAG FOR DAG

620 er døde

Dagens antal døde med covid-19 i kroppen er igen højt med 620 personer. I alt er 18.828 polakker nu døde med covid-19 i kroppen. Onsdag i sidste uge var rekorddag under hele pandemien med 676 døde.

Indlagte og raske

Der er i dag 20.477 personer indlagt med covid-19 på polske hospitaler, 1.986 af dem i respirator. 268.256 mennesker er i karantæne. 646.560 personer er blevet erklæret raske, efter at have være covid-19 syge.

FØLG CORONA-UDVIKLINGEN LIVE I POLEN HER

Mere corona-nyt fra Polen? Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer. På forhånd, tak.