doede corona
Der indrettes 6.500 vaccinationssteder i Polen. Her er det på ERGO Arena i Gdansk/Sopot, som er et fodboldstadion, der er indrettet til det nye formål. Foto: Miasto Gdansk.

GDANSK: 803 er døde med covid-19 på et døgn i Polen. Der er 21.283 nye smittede i dagens polske corona-tal.


Mange døde. Polen er hårdt ramt af pandemiens tredje bølge med den britiske corona-variant. Faktisk er Polen det land i verden, hvor den daglige smittestigning nu er tredje størst. Men myndighederne vurderer, at pandemien har toppet. Det vil de kommende uger vise.

Dagens tal: 21.283 polakker er blevet smittet med corona. Rekorden var fredag den 26. marts i år. Den gang var der 35.143 smittede polakker på et døgn.

I alt er 2.621.116 polakker nu blevet bekræftet smittet med covid-19.

21 procent positive test

Der er gennemført 99.000 covid-19 test til dagens tal. I Danmark testes cirka 300.000 hver dag. Dagens corona tal viser også, at andelen af positive corona test er på 21 procent, hvilket er lavt i forhold til den seneste uges tal. I Danmark er andelen væsentlig lavere (under 0,35 procent). Det hænger også sammen med, at polakker skal betale for en test, medmindre de har talrige covid-19 sygdomssymptomer. I dag opfordres danskere til at lade sig teste ofte og det er gratis. Flere test i Polen vil naturligvis vise et langt højere antal smittede.

803 døde med covid-19

Antallet af døde polakker med covid-19 er igen højt med 803. Den triste dagsrekord var 954 døde. Det var den 8. april i år. Det samlede antal døde er nu oppe på 59.930.

Flere raske end nye smittede

22.940 polakker er blevet raske igen, efter at have været covid-19 syge. I alt er 2.219.655 blevet raske igen i Polen.

5,8 millioner polakker vaccineret

Af dagens polske corona tal fremgår det også, at der er gennemført 178.818 vaccinationer i Polen. 5,8 millioner polakker er nu vaccineret. Der er i alt gennemført næsten 8 millioner vaccinationer mod covid-19 (7.970.164).

LINK TIL MYNDIGHEDERNE – FØLG CORONA-UDVIKLINGEN LIVE

Følg dagens corona tal med polennu.dk. Det første corona-tilfælde blev bekræftet i Polen den 4. marts 2020. Det første covid-19 relaterede bekræftede dødsfald i Polen, var den 10. marts 2020.

LÆS OGSÅ: Seneste artikler om corona i Polen

Smittespredning 14. april 2021.

Mere corona-nyt fra Polen? Om døde, smittede og raske.
Vi har ikke bygget en stor, stærk og lang betalingsmur omkring polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00  Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med VISA, MASTER, Mobilepay og andre anerkendte og sikre betalingsformer.