Dagens polske tal: 10.040 nye corona-smittede

Onsdag er antallet af corona-smittede i Polen rekordhøjt med 10.040 personer. Også antallet af døde med covid-19 er rekordhøjt med 130 personer. Arkivfoto.

WARSZAWA: Onsdag har antallet af nye corona-smittede og covid-19 slået nye rekorder med 10.040 smittede. 130 er døde med covid-19 i kroppen.


De polske myndigheder oplyser onsdag om to nye triste rekorder. Antallet af nye tilfælde af corona-smittede er 10.400. Der er gennemført 59.300 test, mod 41.000 tirsdag. Den hidtidige dagsrekord blev sat lørdag med 9.622 tilfælde.

Værst i Krakow

Stigning i antallet af smittede er størst i Krakow (1.315), Warszawa (1.162) og Katowice (1.008).

Dagens tal bringer det samlede antal smittede op på 202.579.

LÆS OGSÅ: CORONA I POLEN – DAG FOR DAG

130 er døde

Dagens antal døde med covid-19 i kroppen er ny rekord med 130 personer. De 117 af dem led i forvejen af livstruende sygdomme. I alt er 3.851 polakker nu døde med covid-19 i kroppen.

Indlagte og raske

Der er i dag 9.439 indlagte med covid-19 på polske hospitaler, 757 af dem i respirator. 335.060 mennesker er i karantæne. 98.884 personer er blevet erklæret raske, efter at have være covid-19 syge.

FØLG CORONA-UDVIKLINGEN LIVE I POLEN HER

polennu.dk er et frit og uafhængigt dansk medie. Vi har hver dag siden 2008 dag leveret gratis nyheder fra Polen på dansk. Hvis du gerne vil støtte vores fortsatte arbejde, så vil et bidrag kunne gøre en stor forskel. Vil du f.eks. støtte os med 100,00 kroner, så kan du gøre det ved at trykke her. Tak for din opmærksomhed.