Dagens polske tal: 791 nye corona-smittede

mange døde polen
Der er grund til optimisme når det gælder corona-udviklingen i Polen, men antallet af døde er igen meget højt. Foto: Monika Raj.

WARSZAWA: Dagens antal corona-smittede i Polen er 791, mens ni har mistet livet med den frygtede covid-19 sygdom i kroppen siden i går. Se opdateret kort over smitteudbredelsen lokalt og regionalt.


De polske myndigheder oplyser fredag formiddag, at der er 791 nye bekræftede tilfælde af corona-smittede/covid-19 syge. Den hidtidige dagsrekord er på 903, der var den 24. august. Det samlede antal smittede i Polen er nu oppe på 65.480.

Der er udkommet en nyt corona-kort, der er opdelt i tre farver. Blå for observation for corona, og gul og rød er områder med særlige regler.

På kortet fremgår det, hvor regionale zoner har særregler grundet covid-19 smitte forekomster.

Døde: 45 – 86 år

Ni personer er døde med den frygtede virus i kroppen, det seneste døgn. Det samlede antal døde med covid-19 i kroppen, er nu oppe på 2.018. De seks var mænd i alderen fra 45 til 86 år, samt tre kvinder i alderen fra 60 til 83 år. De led alle af livstruende sygdomme i forvejen.

Smitten er mest udbredt i regionerne omkring Warszawa, Krakow og Katowice.

FØLG CORONA-UDVIKLINGEN LIVE I POLEN HER

Der er i øjeblikket 2.221 covid-19-indlagte personer på de polske hospitaler, mens 101.547 er i karantæne.

Godt nyt

Det seneste døgn er 688 blevet raske, efter at have været covid-19 syge. Det samlede antal er nu oppe på 44.785.

48 dødsfald for hver million

Trods det høje antal døde med covid-19 sygdommen i kroppen, så er Polen ikke nær så hårdt ramt som mange andre lande, heriblandt Danmark. I Polen er antallet af covid-19 relaterede dødsfald på 48 for hver million borger. De polske myndigheder oplyser, at antallet er højere i mange andre lande, og fremhæver Belgien med 851 dødsfald/pr. million borgere, Storbritannien 685 og Spanien 611.

I Danmark er antallet af corona-relaterede dødsfald pr. million danskere på 107, viser vores beregninger.

polennu.dk er et frit og uafhængigt dansk medie. Vi har hver dag siden 2008 dag leveret gratis nyheder fra Polen på dansk. Hvis du gerne vil støtte vores fortsatte arbejde, så vil et bidrag kunne gøre en stor forskel. Vil du f.eks. støtte os med 100,00 kroner, så kan du gøre det ved at trykke her. Tak for din opmærksomhed.