Danmark forstår de polske klima-bekymringer

Den danske statsminister Mette Frederiksen i Bruxelles, efter nattens forhandlinger om højere EU-klimaambitioner. Frederiksen kalder aftalen for historisk, men forstår godt de polske udfordringer. Foto: PN Teknik.

BRUXELLES: Danmarks statsminister Mette Frederiksen forstår fuldt ud de polske problemer med den grønne omstilling.


Danmark forstår polakkerne.

Polen var igen årsagen til at et forhandlingsforløb i EU trak ud. Denne gang var det klimaambitionerne der var til debat. EU’s stats- og regeringscheferne blev først færdige med at forhandle fredag morgen, efter en nats forhandlinger.

55 procent reduktion

Men tidligt fredag blev EU-lederne endelig enige om en målsætning om at reducere udledninger af drivhusgasser med mindst 55 procent. Før topmødet var EU målsætningen på 40 procent reduktion.

På en pressebriefing efter nattens forhandlinger, sagde den danske regeringschef, at hun fuldt ud forstår de problemer og udfordringer som Polen har med den grønne omstilling.

– De polske problemer er helt reelle, sagde Mette Frederiksen.

– Min sidemakker var den polske statsminister Mateusz Morawiecki, og det gav mig god lejlighed til at tale om de særlige polske udfordringer, som jeg godt kan forstå, sagde statsministeren.

Regeringscheferne fra Danmark og Polen sad ved siden af hinanden under EU-topmødet torsdag og fredag. Foto: EU.

– Jeg oplever en fuldstændig reel bekymring for uligheden, for arbejdsløsheden, og for forskellen på land og by, sagde Frederiksen efter mødet. Det er især udfasningen af kul, der medfører store omkostninger for Polen.

EU-landenes kompromis med en reduktion på 55 procent, er den danske statsminister tilfreds med. Hun betegner den som; historisk.

Danmarks statsminister Mette Frederiksen “corona-hilser” på sin ungarske kollega, Viktor Orban. Foto: EU.

Mette Frederiksen sagde også, at de øvrige lande anerkender de særlige polske udfordringer. Hun lavede også en parallel til Danmark, hvor vi selv oplever hvor svært det er, når man vi skal omsætte flotte ord til konkret handling.

Danmark støttede Polen

Det var Holland og Danmark der gjorde en særlig indsats for de polske synspunkter, og for at holde EU-landene samlet om de mere ambitiøse klimamålsætninger. Mens Danmark og Holland var Polens hårdeste modstander i forhold til retsstatsmekanismen, så var det de to lande der bakkede Polen mest op i bekymringer for at tiltræde den nye målsætning.

Polens statsminister Mateusz Morawiecki ved ankomsten til EU-topmødet. Foto: EU.

LÆS OGSÅ: EU-landene enige om budget og coronahjælp

1990 udledning

Udgangspunktet for reduktionen er udlednings-niveauet fra 1990, hvor mange ”vestlige” lande allerede havde taget en lang række miljørigtige og energieffektiv tiltag. I 1990 havde Polen kun haft et år som selvstændigt land, efter at have været underlagt Sovjetunionen og Warszawa-pagten.

LÆS OGSÅ: Holland stiller flere krav til kompromis

Polsk tilfredshed

Den polske statsminister Mateusz Morawiecki er også tilfreds med resultatet. Til flere polske medier siger han, at EU-landene nu er opmærksomme på de polske udfordringer, og at det kræver ekstra penge at gennemføre de ambitiøse klimaambitioner. Han siger, at Polen har udsigt til 230 milliarder zloty fra EU til den grønne omstilling.

Den polske klima og miljøminister Michael Kurtyka, sagde fredag:

– Vi har en aftale, der på den ene side giver os mulighed for at nå EU’s mål og på den anden side skaber betingelser for en retfærdig transformation af den polske energi og økonomi, sagde Kurtyka.

Giv polennu.dk et løft
– støt med DKK
200,00 eller DKK 500,00.

Danmarks statsminister Mette Frederiksen ved ankomsten til Bruxelles torsdag. Foto: EU.

LINK: Klima- og Energiministeriet (Danmark)