Danmark møder Polen i næste fodbold landskamp på udebane

4_2_over_island_polen_fodbold_2015_warszawa

Polens målfarlige anfører, Robert Lewandowski (9) er en af de spiller som de danskerne skal holde øje med, når Danmark møder Polen i oktober i Warszawa til VM-kvalifikationen. Foto: PZPR.


KØBENHAVN: Danmark kommer ikke med til slutrunden ved EM 2016 i fodbold, så den næste vigtige danske landskamp på fremmed græs, bliver mod Polen i Warszawa.


Danmarks næste modstander i en vigtig fodbold landskamp på udebane bliver i Warszawa, når et nyt dansk landshold med en ny træner, skal møde Polen på det nationale stadion i Warszawa i oktober til VM 2018 kvalifikationen.

Returkampen spilles i september året efter i Parken, København.

Træner trak sig

Danmark spillede i aften 2 – 2 mod Sverige i København, og det betyder at Sverige løser billet til EM i Frankrig næste år, mens Danmark må blive hjemme efter nederlag i Sverige. Den danske landstræner Morten Olsen tog i aften konsekvensen og trak sig som landstræner efter mange succesrige år på posten.

Glæde i Polen

Mens der er stor ærgrelse i Danmark, så ser det anderledes ud i Polen. Polen vandt nemlig tirsdag aften 3-1 over Tjekkiet i en venskabskamp, og har nu i år en resultattavle der siger fem vundne kampe, tre uafgjort og en enkelt tabt. Nederlaget var til Tyskland og på udebane. Årets målscore er 25 – 11, og Polen er meldt mere end klar til EM-slutrunden næste år i Frankrig. Polen var uden Robert Lewandowski, og mange nye talenter fik chancen i opgøret mod Tjekkiet.

Lewandowski

EM-kvalifikationens topscorer er den polske anfører Robert Lewandowski, der også er topscore i den tyske bundesliga. Han fik alle fodbold-elskere til at måbe, da han på under ni minutter scorede fem gang i en kamp, hvor han hele første halvleg var på udskiftningsbænken for sin klub Bayern München.

VM i Rusland

Danmark og Polen er i VM-kvalifikations pulje med Rumænien, Montenegro, Armenien og Kasakhstan til VM, der efter planen skal spilles i Rusland i 2018.

Boykot Rusland

Polens fodboldforbund mener dog, at VM 2018 skal flyttes. I maj sagde formanden:

– At organisere VM i Rusland er en katastrofal fejltagelse, fordi det er en nation der er i åben krig, og en nation der har invaderet et andet land, lød det fra PZPN formand Zbigniew Boniek.

Ikke VM i krig

– Da FIFA i 2010 valgte at Rusland skulle være vært for VM, gav det mening.
– Men når de er i krig med Ukraine? FIFA’s kontrakt bør indeholde en klausul om, at slutrunden kan flyttes, hvis landet er i krig. Eller at de kan miste værtsskabet, hvis ikke de lever op til menneskerettighederne, mener den polske fodboldformand Zbigniew Boniek.