Danmark og Polen vil have Merkel til at droppe gasledning

Gas til Polen
Nordstream-gasledningen i Østersøen er ude af drift. Rusland tilbyder nu at sende gas til Polen igen. Russerne lukkede ellers for gassen i foråret, da Polen nægtede at betale i rubler. Arkivfoto.

KØBENHAVN: Presset mod Tyskland for at stoppe bygningen af den tysk-russiske gasledning Nordstream II stiger. Danmarks statsminister Mette Frederiksen er i lighed med sin polske kollega, også imod gasledningen.


Den danske Energistyrelse har givet tilladelse til, at gasledningen Nord Stream 2 kan etableres i Danmarks zone syd for Bornholm. Men nu øges presset mod Tyskland, og for første gang har forbundskansler Angela Merkel sået tvivl om gasrørledningens fremtid på tysk grund, skriver DR.

Presset efter forgiftning

Presset på Tyskland er steget, efter forgiftningen på den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj. Hvis ikke der laves en tilbundsgående undersøgelse, så er tyskerne indstillet på sanktioner, der kan betyde at Tyskland trækker støtten til den tysk-russiske gasledning.

Flere lande i det tidligere Østeuropa er imod gasledningen, ikke mindst Polen. Og USA vil også have stoppet den kontroversielle gasledning.

– Vi beskytter Tyskland mod Rusland, og Rusland får milliarder og milliarder dollars fra Tyskland, har den amerikanske præsident Donald Trump udtalt for nylig. USA har også varslet sanktioner mod de virksomheder, der involvere sig i bygningen af Nordstream II.

Penge til våben

I august sagde den polske statsminister Mateusz Morawiecki, at Nord Stream 2-rørledningen giver Rusland mulighed for at købe våben med europæiske penge. Han betegner gasledningen som et nyt hybrid våben, der er rettet mod EU og NATO.

Statsminister vil ikke have gasledning

Og nu er også Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S) på banen. Til DR siger hun, at hun altid har været imod gasledningen, selv om den er formelt godkendt. Hun hilser det velkommen, at Merkel nu stiller sig mere kritisk over for planerne:

– Jeg synes, det er positivt, da jeg har været imod Nord Stream 2 hele vejen igennem. Jeg mener ikke, at vi skal gøre os afhængige af russisk gas, så jeg synes kun, det er godt, hvis vi kan få en fornyet diskussion af det, siger Mette Frederiksen til DR.

Ikke afhængig af russisk gas

– Vi har faktisk gjort vores holdning meget klart. I den situation, vi er i nu, så er der i mine øjne ingen grund til at gøre os afhængige af russisk gas. Jeg synes kun, det er godt, hvis der hos vores nabo mod syd kommer en fornyet diskussion efter det, der er sket, siger Mette Frederiksen til DR.

Det er planen af Nordstream II skal tages i brug næste år.

Mere nyt fra Polen? -Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00  Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.