Valuta:100 PLN koster 174,29 DKK
Tirsdag 18 december 2018

Danmark støtter EU i kampen mod Polen

Torsdag sagde udenrigsminister Anders Samuelsen, at Danmark støtter EU’s værdikamp mod Polen. Fredag var hans polske kollega til høring i EU-domstolen, hvor han sagde, at sagen om højesteret mod Polen var baseret på falske oplysninger. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.
Danmark-PolenKØBENHAVN: Anders Samuelsen har tillid til at konflikten mellem Polen og EU løses gennem dialog. Det sagde han i forbindelse med præsentationen af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategiplan for de næste to år.
Af: Jens Mørch
17. november 2018 - 0:16

Den danske regering præsenterede torsdag planen for udenrigs- og forsvarspolitikken i Danmark de næste to år. Selv om Polen ikke er nævnt et eneste sted i den 28 sider lange rapport, så står Danmark last og brast med de øvrige EU-lande mod Polen i kravet om overholdelse af demokratiske værdier. I den nye udenrigspolitiske rapport hedder det blandt andet: Der må ikke være tvivl om, at demokrati, retsstatsprincipper, grundlæggende frihedsrettigheder og en velfungerende markedsøkonomi er en afgørende forudsætning for medlemskab.

Talrige konflikter med EU

Polen er i konflikt med EU på en lang række områder. Såvel EU-Parlamentet, EU-kommissionen og seneste EU-domstolen har langet ud efter Polen, som de ikke mener overholder aftalerne og principperne om demokratiske værdier. Seneste har den polske ledelse ignoreret en henstilling fra EU-domstolen, om at undlade at iværksætter en ny reform om højesteretsdommere, indtil sagen er færdigbehandlet. Det fik EU-domstolen til at komme med en midlertidig kendelse, som Polen nu nødtvunget ser ud til at vil acceptere.

Står bag EU

- Vi står fuldt ud fast på vores fælles værdier, og har stor tillid til at problemerne bliver løst i dialog mellem Warszawa og Bruxelles, sagde udenrigsminister Anders Samuelsen torsdag. Trods krisen, mener den danske minister dog ikke at Polen er ved at udvikle sig til en diktaturstat.

Politisk kontrol af domstole

Polen anklages blandt andet af EU og USA for at ville bestemme hver der skal være dommere, og dermed underminere princippet om domstolenes afhængighed. Polen blev i september udelukket fra det retslige samarbejde i Europa, og fra den internationale dommerforening.
Der har været nye høringer i EU-domstolen i Luxembourg fredag for at finde frem til den endelige afgørelse om højesteretsdommerne i Polen.

Minister: Baseret på løgn

Fredag krævede Polens udenrigsminister Bogusław Majczyna, at den foreløbig dom blev ophævet straks. Han sagde også, at EU-kommissionens viden om sagen ikke er baseret på fakta, og at beskyldningerne mod Polen er vildledende. EU-kommissionens repræsentant sagde derimod ved EU-domstolen, at forbuddet mod at implementere loven om højesteret er nødvendig, fordi regeringspartiet har overtrådte principperne for uafhængige domstole, og at den ny love om højesteretsdommerne ville kunne forårsage uoprettelige skader.

- Det er svært for mig at vurdere, om vi har overbevist dommerne, sagde den polske udenrigsminister Majczyna efter fredagens høring.

- Jeg håber, at den endelige afgørelse vil blive truffet meget hurtigt, så vi kan fjerne tvivlen omkring den første beslutning den 19. oktober, sagde den polske udenrigsminister.

Trods tvivlen hos den polske udenrigsminister om EU-domstolens endelig dom, så er der næppe meget tvivl om at den endelige afgørelse vil ligne den midlertidige dom fra oktober. Dagens høring gav ikke afgørende nyt i forhold til den seneste dom.

Imens fortsætter de talrige konflikter mellem Bruxelles og Warszawa på uformindsket styrke.

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 18. december 2018
12:00-18:00

Delvis skyet

Delvis skyet
-3 °C

I dag, 18. december 2018
12:00-18:00

Delvis skyet

Delvis skyet
-1 °C

I dag, 18. december 2018
12:00-18:00

Delvis skyet

Delvis skyet
1 °C

I dag, 18. december 2018
12:00-18:00

Skyet

Skyet
0 °C

I dag, 18. december 2018
12:00-18:00

Skyet

Skyet
4 °C