Valuta:100 PLN koster 174,27 DKK
Torsdag 21 november 2019

Danmark støtter Polens ønske om en gasledning

Den danske udenrigsminister Kristian Jensen bliver populær hos sin polske kollega Witold Waszczykowski, der var i København i april for blandt andet at bede om dansk støtte til Baltic Pipe, og med en appel til Danmark om at afvise Nordstream II projektet Foto: Jens Mørch, polennu.dk.
Danmark-PolenKØBENHAVN: Danmarks udenrigsminister Kristian Jensen vil støtte en ny dansk-polsk gasledning, som polakkerne har ønsket sig.
Af: Jens Mørch
26. oktober 2016 - 5:08

Danmarks udenrigsminister Kristian Jensen støtter nu forslaget om at etablere en dansk-polsk gasledning. Den såkaldte Baltic Pipe. Det sagde han tirsdag i Folketinget, under en konference for NATO’s parlamentariske forsamling.

Russisk aftale udløber

Polen har ønsket gasledningen, da landets aftale med russiske Gazprom udløber i 2022, og til den tid vil polakkerne gerne have en anden leverandør.

Bakkes op af eksperter

Udmeldingen fra den danske udenrigsminister kommer efter, at de tekniske og økonomiske beregninger for den nye gasforbindelse der også omfatter Norge, ser lovende ud som polennu.dk skrev mandag. En officiel rapport udkommer til december, hvor efter Danmark tager endelig stilling til projektet.

LÆS OGSÅ
Medie: Gasledning mellem Danmark og Polen på vej

Nordstream II på dansk jord

Derimod har den danske udenrigsminister ikke samme syn på den planlagte ledning Nordstream II mellem Rusland og Tyskland. Forbindelsen skal efter planen gå over dansk havbund i Østersøen, hvorfor Danmark af miljømæssige årsager skal godkende forbindelse, før den kan sættes i gang. Flere eksperter mener, at Danmark reelt er de eneste der kan blokere for den nye russiske gasledning, hvis tyskerne opretholder ønsket om at etablere den.

LÆS OGSÅ
polennu.dk: Polen vil have Danmark til at stoppe gasledning

Nordstream II er en europæisk sag

- Det er ikke en sag for Danmark at tage stilling til Nordstream II. Det er et fælles europæisk anliggende, som vi har bedt om at få taget op på næste EU-rådsmøde, sagde Kristian Jensen.

- Og selv om vi siger nej, kan russerne så nemt som ingenting bare flytte ledningen, så det giver ingen mening at gå dansk enegang, sagde Kristian Jensen.

Den danske udenrigsminister gjorde også rede for forholdet til Rusland generelt på konferencen der var arrangeret af NATO’s parlamentariske forsamling.

LÆS OGSÅ
polennu.dk: Polens veto var ventet

Minsk skal overholdes

- Vi må kræve at Minsk aftalen overholdes, og selv om mange taler om at Europa ikke kan holde sammen, så tror jeg heller ikke der var nogen der havde troet på, at EU mere end 20 gange har kunnet blive enige om at udvide og forlænge sanktioner overfor Rusland inden det skete, sagde den danske udenrigsminister.

Vigtigere end landbrugseksport

- Vi har siden Anden Verdenskrig været enige om, at grænser ikke må flyttes med vold og magt.

- Det er kampen mellem demokrati og diktatur vi er ude i med Rusland. Kampen for de danske værdier som vi har kæmpet for siden Anden Verdenskrig, er vigtige end den danske landbrugseksport, sagde Kristian Jensen.

Dialog og konsekvens

Den danske udenrigsminister mener dog, at det er vigtigt at søge dialog og samarbejde med Rusland, som Danmark har haft diplomatiske forbindelser med i 523 år.

- Men vi skal stå fast på vores værdier, selv om vi er udsat for massive provokationer, sagde Danmarks udenrigsminister Kristian Jensen i Landstingssalen på Christiansborg.

LÆS OGSÅ
polennu.dk: Kritik af dansk tilsagn til russisk gasledning

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 21. november 2019
04:00-06:00

Skyet

Skyet
5 °C

I dag, 21. november 2019
03:00-06:00

Skyet

Skyet
8 °C

I dag, 21. november 2019
00:00-06:00

Skyet

Skyet
6 °C

I dag, 21. november 2019
00:00-06:00

Skyet

Skyet
10 °C

I dag, 21. november 2019
00:00-06:00

Skyet

Skyet
9 °C