Danmark vil helst spille EM-fodbold i Polen

Generalsekretær_for_Dansk_Boldspil-Union_(DBU)

Generalsekretær for Dansk Boldspil-Union (DBU). Jim Stjerne Hansen. Foto Martin Bager, polennu.dk.

LÆS  Polen fører suverænt på vejen til fodbold EM 2020

KØBENHAVN: Dansk Boldspil Union foretrækker at slå lejr i Polen, når landet sammen med Ukraine næste år er værter for EM 2012 i fodbold.

LÆS  Verdens næste fodbold-stjerner spiller i Polen

Danmark kvalificerede sig i går til EM i Polen og Ukraine. Den 2. december trækkes der lod til slutrunden, og udover en god lodtrækning håber man i DBU også på, at det bliver muligt at slå lejr i Polen frem for Ukraine, når det går løs ved EM, skriver bold.dk.

LÆS  Polen får ny træner til fodboldlandsholdet tirsdag

Fine steder i Polen

– Om vi skal bo i et af landene eller dem begge, kommer an på kamp-programmet, men det vi må konstatere, er, at der er fine faciliteter mange steder i Polen, mens det kniber noget mere i Ukraine, siger DBU’s generalsekretær, Jim Stjerne Hansen, ifølge JydskeVestkysten og uddyber:

– Jeg tænker på hotelkapaciteten og kvaliteten af hotellerne, som ikke er på niveau med det, vi tidligere har været vant til. Så vælger man at bo i Ukraine, skal man indstille sig på at gå ned i standard.

LÆS  Brøndby vandt hjemme over Lechia Gdansk

Jim Stjerne Hansen tænker også på de danske roligans, når han udtrykker ønske om en tur til Polen.

LÆS  Polens bedste fodboldhold har fyret træner

Tænker på fans

– Infrastrukturen i Ukraine er heller ikke god. De har et dårligt transportsystem. Vi flyver i givet fald rundt i charterfly, men andre skal jo rejse på anden vis, siger han.

DBU har haft medarbejdere i Polen og Ukraine for at se nærmere på forholdene.