Polen er en central samarbejdspartner for Danmark – og du kan være med til at styrke samarbejdet! Med den tekst indleder Danmarks ambassade i Warszawa et stillingsopslag, hvor der søges praktikanter.
Fire praktikanter
Ambassaden søger to praktikanter til handelsafdelingen, en til politisk afdeling og en til ambassadens forsvarsafdeling. Det siger souschef Mads-Emil Nygaard Stærk på ambassaden til polennu.dk.
Bred vifte af opgaver
- Vi løfter i flok, så vores praktikanter får mulighed for at stifte bekendtskab med en bred vifte af de opgaver, som en dansk ambassade løser. Vi lægger afgørende vægt på, at vores praktikanter får et højt uddannelsesmæssigt udbytte af praktikopholdet, siger Mads-Emil Nygaard Stærk.
Der er ansøgningsfrist den 3. marts.