Danmarks ambassadør i Polen takker af

Danmarks ambassadør i Polen indtil den 31. maj, Ole Egberg Mikkelsen, på besøg hos Nobels Fredsprismodtager og tidligere præsident, Lech Walesa i Gdansk. Arkivfoto.

WARSZAWA: Danmarks ambassadør i Polen gennem de seneste fire år, Ole Egberg Mikkelsen, stopper som ambassadør i den polske hovedstad om et par dage.


Danmark ambassadør i Polen Ole Egberg Mikkelsen blev akkrediteret af den polske præsident Andrzej Duda den 13. september 2016, og har været ambassadør siden og i et par dage endnu.

– Nu er det slut, skriver Ole Egberg Mikkelsen i dag på Twitter.

Den erfarne diplomat har været ambassadør i Polen med stor succes i de seneste fire år. Det har været en travl periode for de dansk-polske relationer. Det polske 100-års jubilæum for to år siden, sidste års 100 årsdag for de dansk-polske forbindelse og mange andre store events og projekter har jyske Ole stået bag.

Om få dage

Ole Egberg Mikkelsen forlader posten i løbet af nogle få dage, og beklager at han på grund af corona-krisen, ikke har mulighed for at sige farvel og tak til samarbejdspartnerne i Polen. Den danske ambassadør har været glad for sine år i Polen, siger han på en video herunder.

Ambassador Ole Egberg Mikkelsen Farewell video
Danmarks ambassadør i Polen, Ole Egberg Mikkelsen, afskedshilsen den 25. maj 2020.

Før Ole Egberg Mikkelsen kom til Warszawa var han i fire år en del af ledelsen i det danske udenrigsministerium, hvor han har haft ansvaret for blandt andet Borgerservice og kommunikation. Han var også medlem af Flygtningenævnet.

Fra Esbjerg

Ole Egberg Mikkelsen er født i Esbjerg og har læst statskundskab på Aarhus Universitet. Han har været ekstern deltids lektor på København Universitet i perioden fra 2000 – 2005.

Mikkelsen begyndte i Danmarks Udenrigsministerium i 1987, hvor efter han var udstationeret flere steder for Danmark. I 1997 kom han til ministeriets økonomiafdeling, og fra 2000 som chef for økonomiafdelingen. I 2005 blev Ole Egberg Mikkelsen ambassadør for første gang.

Ambassadør-debuten fik han i Syriens hovedstad i Damaskus, men havde også Jordan og Libanon som arbejdsområde.

Brændte Dannebrog

Egberg Mikkelsen var ambassadør, da der blev brændt danske flag af som reaktionen på karikaturerne af Mohammed i Jyllands-Posten.

I 2009 kom han til Ankara i Tyrkiet som ambassadør, hvor han også var akkrediteret til Aserbajdsjan.

Ridder af Dannebrog

Ole Egberg Mikkelsen er ridder af Dannebrog, og gift med Anne-Marie Pretzmann Mikkelsen, der er sygeplejerske. De har sammen tre voksne børn, og Anne-Marie har også deltaget aktivt i det dansk-polske samarbejde.

Ole Egberg Mikkelsen fortsætter i udenrigstjenesten, som dansk ambassadør i Ukraine.

polennu.dk ønsker det respekterede ambassadørpar Ole og Anne-Maria Egberg Mikkelsen alt godt i fremtiden, og tak for det gode samarbejde, og en fornem dansk indsats gennem fire år.

Støt fri og uafhængig journalistik?
Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp.

DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00
Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.