Danmarks ambassadør tager afsked i Warszawa i dag

    Thomas_Møller

    Danmarks travle og populære ambassadør i Polen, Thomas Østrup Møller, siger farvel ved en reception i Warszawa i eftermiddag. Han har stået i spidsen for Danmark gennem en historisk travl polsk-dansk periode. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.


    KØBENHAVN: Danmarks populære ambassadør i Polen, Thomas Østrup Møller, takker af i dag i Warszawa.


    Danmarks populære ambassadør i Polen siden september 2010, Thomas Østrup Møller, takker af i Warszawa i dag, for at tiltræde et topjob i det danske udenrigsministerium.

    Top-job

    Den snart tidligere ambassadør får ansvaret for ministeriets økonomi, personale, ejendomme og sikkerhed. Han bliver en slags administrationschef for ministeriets samlede aktiviteter.

    Dansk polsk højsæson

    Det har været en travl periode for de dansk-polske relationer i den tid Thomas Østrup Møller har været i Polen. Klimasamarbejde om COP-møder, EU-formandskab i Polen og Danmark, EM 2012 i fodbold, ny præsident i Polen, ny polsk ambassadør i Danmark, for blot at nævne få, ud af mange udfordringerne, som den nu afgående ambassadør har mødt. Den danske ambassade i Polen, er en af Danmarks største ambassader.

    På Asiatisk plads

    polennu.dk har mødt Thomas Østrup Møller på hans nye kontor i København, et kontor der tydeligt bærer præg af, at den travle dobbelt-jobber, endnu ikke er flyttet helt ind. Siden maj har han arbejdet i sit nye job, og klaret sine forpligtelser i Warszawa samtidigt.

    Gode tider i Polen

    – Jeg har haft en god tid i Polen, og det er med vemod vi skal til Danmark. Men jeg har hele tiden vidst, at jeg skulle til København en dag.

    – Men jeg er også meget glad, fordi det nye job i København indeholder mange spændende udfordringer, og jeg får et stort ansvar i ministeriet, siger Thomas Østrup Møller, som trøst for at han nu må forlade Polen.

    Fordomme

    – Polen er ikke gråt og kedeligt, det er ikke tilfældet. Men det er ofte den første reaktion man får, når talen falder på Polen.

    – Det holder bare ikke.

    – Og polakkerne er selvstædige, arbejdsomme og tror på fremtiden, siger Thomas Østrup Møller.

    Polakker i Danmark

    – Udenrigshandlen går godt for Polen, og vi ser flere og flere spæde tegn på at polakkerne nu også investerer i Danmark, og ikke kun omvendt. Polakkerne bliver på alle måder, mere og mere moderne i samhandel og økonomi.

    – Polen er også blevet bedre til branding, og de gennemførte et flot EU-formandskab, der var god reklame for Polen og polakkerne.

    Warszawa er en god by

    – Warszawa er en spændende by, den forandre sig hele tiden. Den bliver konstant mere og mere moderne, og den har en infrastruktur der gør, at den kan bryde igennem, som en meget attraktiv storby.

    – Det er også en grøn by, selv om mange danskere har et andet billede af byen, siger Thomas Østrup Møller:

    – På en uge skifter det fra vinter til sommer, og Warszawa er som regel grøn en måned før det hele springer ud i København, og så er somrene som regel længere, siger Thomas Østrup Møller til polennu.dk.

    En tryg by

    Thomas Østrup Møller har i Warszawa haft følgeskab af sin familie med hustruen Christine Bronée Bronér, og deres tre børn, hvor af de to er dem teenagere. Familien flytter fra Warszawa til København den 1. juli.

    – Vi har aldrig kedet os i Warszawa, og vi har altid følt byen som et sikkert og trygt sted at være. Vores teenagere finder selv rundt i byen, og sover ude, uden at forældrene bekymrer sig.

    – Warszawa er sikkert sted at være for hele familien, siger Polens afgående ambassadør.

    Savner kun havet

    Vi spurgte den afgående ambassadør, om han ikke har savnet noget i Warszawa, gennem de to år han og familien har boet i byen.

    – Kun havet, siger Thomas Østrup Møller

    – Og så kunne jeg godt savne lidt flere cykelstier, men byens sporvogne er en meget hurtig måde at komme frem og tilbage på. Og med den nye metro, kan man komme over alt, siger den afgående ambassadør.

    Smolensk

    Vi spørger til Thomas Østrup Møllers syn på forholdet mellem Polen og Rusland. Tirsdag røg polske og russiske nationalister i totterne på hinanden – 180 blev anholdt, og forholdet synes anspændt. Det er i Thomas Østrup Møllers ambassadør-periode, at Smolensk katastrofen har været et følsomt og hedt emne i Polen, siden præsidentens fly styrtede ned 10. april 2010.

    Rusland og Polen

    – Jeg synes, det bliver håndteret modent af begge parter. Den tunge historie mellem de to lande, må ikke afspore de mange gode relationer der er mellem Polen og Rusland. Begge parter er enige om at være uenige om nogle forhold, men det er også et godt udgangspunkt for fremskidt, siger Danmarks afgående ambassadør i Polen.

    Københavns Universitet

    Thomas Østrup Møller er født i 1966 og uddannet cand.polit fra Københavns Universitet i 1994. Siden 1992 har han arbejdet i Udenrigsministeriet og – foruden ressourcestyring – beskæftiget sig med en bred vifte af sagsområder, herunder handel, udviklingsbistand, sikkerhedspolitik og europapolitik. Thomas Østrup Møller har været udsendt som diplomat til Cairo, Berlin og senest Warszawa.

    Intet nyt om afløser

    Danmark har endnu ikke officielt udpeget en afløser for Thomas Østrup Møller som ambassadør for Danmark i Polen.