Danmarks deltagelse i EM 2012 fortsat usikker


    OSLO: Danmark sikrede sig kun et point i aftenens kamp mod Norge. Derfor er det stadig usikkert om Danmark kvalificerer sig til EM 2012 i Polen og Ukraine.


    Danmark spillede i aften uafgjort 1 -1 mod Norge i Oslo i kvalifikationen forud for EM næste år, der spilles i Polen og Ukraine.

    Dennis Rommedahl scorede for Danmark til 0-1 på en helflugter efter et hjørnespark. Det lykkedes dog Norges Erik Huseklepp at udligne på en kontra i anden halvleg efter et fejlslagent dansk angreb, bare 10 min før tid.

    Med det uafgjorte resultat har Danmark 7 point, og er på andenpladsen i gruppen efter Norge. I det tilfælde at Danmark havde vundet, var danskerne nummer et i gruppen. De kommende kampe vil afgøre Danmarks deltagelse i Polen og Ukraine næste sommer.

    Polen og Ukraine er begge, som værtslande, sikret deltagelse.

    KAMPEN

    27 min. 0 – 1 Dennis Rommedahl 27 min
    80 min. 1 – 1 Erik Huseklepp 80 min