Danmarks konge, dronning og statsminister til Polen

Danmarks statsminister Mette Frederiksen deltager mandag i 80-årsdagen for Auschwitz-lejrenes befrielse i det daværende tysk-besatte Polen. Her ses hun sammen med statsledere fra Polen, Frankrig og Tyskland. De ventes også at være til stede i Auschwitz mandag. Foto: FB/Mette Frederiksen.

OPDATERET: Den danske Kong Frederik, dronning Mary og statsminister Mette Frederiksen, rejser alle til Auschwitz ved Krakow mandag.


Kong Frederik og dronning Mary rejser til Polen

Danmarks statsminister Mette Frederiksen skal til Polen mandag. Det skriver hun på Facebook søndag aften. Her skal hun deltage i 80 årsdagen for befrielsen af koncentrations- og udryddelseslejrene Auschwitz-Birkenau.

I forvejen var det kendt, at Danmarks Kong Frederik og dronning Mary skulle deltage 80 års dagen, men ikke den danske statsminister.

OPDATERING:

Mandag morgen siger den danske statsminister Mette Frederiksen om deltagelsen i Auschwitz-markeringen:

– Jødeforfølgelsen under Anden Verdenskrig står som et af de mørkeste kapitler i Europas og verdens historie. Et gruopvækkende kapitel om umenneskelige og meningsløse rædsler. Død, vold og ydmygelse af ufatteligt omfang. Et kapitel mejslet i Europas historie, som vi aldrig må glemme. Lad mindehøjtideligheden være til ære for de millioner af mennesker, som mistede livet og en påmindelse om vigtigheden af kampen for frihed og mod antisemitisme den dag i dag.

– Vi kan ikke ændre fortiden, men vi kan lære af den og bære ofrenes historier videre, siger statsminister Mette Frederiksen

(Fortsættes under)

LEDER: God ide at sende unge på dannelsesrejser til Auschwitz

Statsminister møder statsledere

80 årsdagen markeres med deltagelse af stats- og regeringschefer fra hele verden, og på den royale side deltager – udover det danske kongepar – også den britiske Kong Charles. Det ventes også, at det norske og svenske kongepar, deltager i markeringen.

Det er også meddelt, at den nye amerikanske vicepræsident, kommer til Polen. Der er ingen oplysninger om hvem den danske statsminister skal mødes med, men ingen tvivl om, at der til 80 års markeringen bliver rig lejlighed til at tale med kolleger fra hele verden. Og det har den danske regeringschef sikkert brug for, efter den nye amerikanske præsidents gentagne udtalelser om Grønland.

(Fortsættes under)

Følg ceremonien live her. Start mandag, den 27. januar kl. 9:00.

LIVE | Tribute to victims made by Survivors and statement of the President of Poland Andrzej Duda

 

Danmarks Kong Frederik X besøger Polen

Auschwitz bygget til polske fanger

Hvad er det de mange gæster skal besøge, og hvad skete der op til befrielsen af de dødbringende lejrer.

Auschwitz var oprindeligt en polsk kaserne. Da Anden Verdenskrig blev indledt, blev kasernen omdannet til en lejr for polske krigsfanger – en koncentrationslejr. Det var i september 1939, og det var den berygtede SS-enhed i Nazityskland, der stod bag. Det var næsten udelukkende polakker, der var fanget i lejren de første to år. Målet med krigen – som Hitler og Stalin havde aftalt – var at udslette Polen, og fjerne polske topfolk og modstandsfolk, som det også skete i Katyn i Rusland i 1940.

(Fortsættes under)

Polen mindes Warszawa-opstanden på 79 års dagen

Fra maj 1940 var det hårdhændede kriminelle tyskere, der skulle håndtere de polske krigsfanger som fangevogtere, for at ydmyge polakkerne. Fangerne blev slået, tortureret og henrettet ofte uden grund. De første aflivninger med gas af fanger begyndte i Auschwitz blok 11 i august 1941 – lige efter at den tysk-russiske alliance brød sammen ved Hitlers angreb på Sovjetunionen i juni samme år. Fra juni kom der også russiske krigsfanger til koncentrationslejren Auschwitz.

(Fortsættes under)

INDBLIK: Er vi blevet klogere 79 år efter?

Udryddelseslejren Birkenau bygges

Byggeriet af udryddelseslejren Birkenau (også kaldet Auschwitz II) begyndte i september 1941. Fra 1942 og frem til slutningen af 1944 ankom der godstog med jøder fra det tyskbesatte Europa. Mange af dem der kom til Birkenau blev ført direkte i gaskamrene til aflivning.

Af de 1,3 millioner mennesker sendt til Auschwitz/Birkenau mistede anslået 1,1 millioner af dem livet. De 960.000 var jøder (865.000 af dem blev gasset til døde ved ankomsten), 74.000 var ikke-jødiske polakker, 21.000 var romaer, 15.000 var russiske krigsfanger og yderligere 15.000 var fra andre lande.

LINK: Auschwitz/Birkenau (engelsk)

Ingen israelske repræsentanter bliver tilbageholdt

polennu.dk er verdens førende medie, når det gælder nyheder på dansk om Polen. Men vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Her er der ingen blokering af hjælp. Der er flere muligheder.

Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905 – eller med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00.

Støt polennu.dk og Polen i Danmark